Maui Sails Slalom Cup
Af Danni Jakobsen – En beretning og Slalom i Århus
Jeg var med til anden afdeling af Maui Sails Slalom Cup, og jeg blev noget overrasket over hvor stor et lille stævne kan være. Ja, det var en sjov formulering, men sand.
AAWKs nye klubfaciliteter er en fryd for øjet, et rigtig lækkert klubhus med tilhørende dejlige faciliteter, der blot mangler en smule arbejdstimer i at være færdigt. Dertil gratis Cult til alle deltagere, en masse unge og ældre sejlere og en god atmosfære af motionister der stopper op på stien, for at se hvad windsurf er.
Tilbage til sejladsen – konkurrencen dernede er på et niveau så alle kan være med, der er en juniorklasse, der sejler alene, og en hygge/topsejlerklasse der tæller hver for sig, men sejler sammen. Det giver god mulighed for de mindre øvede i at prøve kræfter med starter, slalom sejladser og hvordan det hele fungerer. Det hele kører samtidig i et tempo hvor alle kan være med, og er man i tvivl så spørger man bare. Der bliver sejlet på en 8-tals bane, så det er nemt at holde styr på det hele.
Efter sejladserne er der tændt op i grillen, der byder på godt og lækker aftensmad, for til sidst at slutte af med præmieoverrækkelse i de forskellige klasser samt lodtrækningspræmier. Maui Sails Slalom Cup er en god måde at prøve kræfter med kapsejlads og samtidig have en sjov dag på vandet, uanset hvilket udstyr man har. Alt fra freestyle og freetide til wave og formulaudstyr er godkendt.
Sidst med ikke mindst søger Århus surfklub gerne en hjælpende hånd til disse arrangementer – ikke meget, men bare en smule hjælp så arrangementet kan komme i gang hurtigere. Mere info kan findes på www.aawk.dk
Datoerne for næste stævne er på nedenstående plakat – vær opmærksom på at sidste stævne formentlig bliver flyttet til en lørdag pga. det bliver tidligere mørk. Og vær der til tiden, så sejladserne kan komme i gang med det samme!