Middagen til Hawaii Party 2009 offentliggjort
En update fra Surfministeriets misson om at skabe den hyggeligste aften og den vildeste nat lørdag den 24. oktober.
Ja, Egentlig er I jo alle fundamentet i den plan, dvs. I er de hyggelige og senere de vildeste haha.
Den sidste uge er gået med at få ’hyggen’ på plads. Det vilde sker i ugen op til festen!
Middagen kommer til at se således ud:
Vi anretter en forret i år for at tage trykket lidt af buffeten, og undgår køen til at starte med.
Forret:
Gravad laks i fennikelfrø – crudite med sursød chili – sauce af havtorn, gulerod og vanilje
Buffet:
Grillet kalkunoverlår marineret i timian, lime og chili – serveret saftig med egen sky
Dansk krogmodnet oksetyndsteg – med glaserede rødbeder
”ragout” af jordskokke med svampe og rodfrugter
Bønnesalat med frisk gedeost og persille
Hvedekerne med bagte abrikoser, mynte og syltede løg
Flødekartofler med hvidløg og timan
Grønne sprøde salater med oliven
Friskbagt brød med smør
Husk nu at der også er dessert – det virker som om folk glemmer det – nej, det er ikke blå Gajol shots.
Nougat mazarinkage med æble
Måske skulle man alligevel lige have et skildpaddeshot i ærmet til uddeling – god idé jeg lige fik der, det gør vi…hep hep!!!
Husk nu at få købt den f…… middagsbillet i tide…vi får gøjseren over dem der desperat ringer for sent – der er deadline onsdagen inden festen (kl. 13.00 – 21. okt)
Der er lagt billetter i butikkerne nu – så både nettet og butikkerne sælger dem. Yep yep…fingeren ud…Vi elsker jer!
Thomas Hot Sails Maui vil spille live med sit klaver under middagen, det bliver pisse hyggeligt…
Husk nu surferne kommer til middagen, med eller uden hawaii skjorte er op til jer selv. Kom glad!
Til sidst spred rygtet til alle de søde, sjov, åbne og dejlige mennesker I kender, alle de andre kan I lade blive hjemme den aften…gør det evt. via invitér-knappen på facebook-eventen: http://www.facebook.com/event.php?eid=132652272863#/event.php?eid=132652272863
Al info her:
Husk du skal stå på listen, hvis du er en wannabee og kommer efter middagen…ja ja, vi driller bare…
Mahalo Nui Loa og kys kys!
Surfministeriet