Mmm, Gran Canaria

Så kom vi ud af Lanzarote med en god gang tømmermænd. Præmieoverrækkelsen på Lanzarote var som sådan noget nu engang er; Mucho bla,bla. Og så med den lige krølle at Daida Moreno ikke dukkede op og modtog sin 2. præmie. Efter at have set pokalerne kan jeg egentlig godt forstå hende, men årsagen skal nok findes et andet sted. Bagefter blev der skålet igennem og en tredjedel af PWA-crewet kom først hjem kl. 6 søndag morgen.

…lyder det adskillige gange på spanglish fra min spanske kollega Pik fra startlinjen i slalom. Det er hans navn, og jeg har efterhånden vænnet mig til at sige; hej Pik.

GC startede med en god middag i hotelbuffeten på Gloria Palace. Den var markant bedre end hvad vi var vant til på Lanzarote. Og da vi ankom til hotellet, stod der en fyr parat til at køre os ned til biludlejningen, hvor han havde ordnet alt papirarbejdet for os, så vi bare skulle sætte en underskrift og køre afsted med bilerne. Good start, good start. Alting er bare meget bedre organiseret på Gran Canaria. Her har de lært, at business og service hænger sammen.

Dag 1 stod på check-in og mod forventning fik jeg travlt. Jeg fik lov til at dele eventposer ud til sejlerne – ca. 100 stk. Der skulle tre turistbrochurer i hver, en læbepomade med faktor 30, en lycra og en event-t-shirt. Marginaliseret arbejde der lige så godt kunne udføres af en abe. Men den slags skal åbenbart også til for at en event af dette omfang kan komme i gang. Det stod på fra 12 til 15.30 – resten af dagen indtil kl. 19.00 sad vi og gloede på ingenting og ventede bare på at kmme hjem til hotellet. Gaaab. Men Robert S, hans coach Mikkel A., og et par andre danskere sørgede for at ventetiden ikke blev for lang.

Med en vejrudsigt der lovede op til 50 knob og gode bølger stod den på Wave fra morgenstunden, kun afbrudt af fællesfoto. Dobbeltforlænder er efterhånden blevet en del af standardrepertoiret for mange sejlere, hvor det sidste år kun var et krydderi fra topsejlerne. Dertil kommer selvfølgelig push-tabletop, som også kun var noget vi så i de sidste par heats i hver eliminering for et år siden. Men Kauli Seadi og Victor Fernandez laver dem stadigvæk bedre end de andre. Victor var mildest talt flyvende i dag – selv om han ikke lige var i mine heats, så jeg ham flere gange sætte enten en dobbeltforlænder fulstændig lodret og uden vaklen – eller en kæmpe baglænder på 15 meter, som det mest naturlige ting i verden. Kauli var også i en klasse for sig selv og et møde med ham må være årsag til at mange sejlere overvejer, hvad de laver i professionel windsurfing. Det blev igen til det uundgåelige møde mellem de to i finalen i singleelimineringen – og igen et fantastisk show hvor Victor hev endnu en 12 points-dobbeltforlænder, wave 360, onehand-onefootbaglænder o.s.v. ud af posen, mens Kauli skød igen med 12 points-dobbeltforlænder, push-forlænder med våd landing og meget meget mere. Victor vandt til stor skuffelse for Kauli, som straks var klar ved døren til dommertårnet med en overhaling til hele dommerpanelet. Hans dramatiske talent er veludviklet, men når ikke helt Daida Moreno.

Jeg havde som den eneste ud af fem dommere Kauli som vinder, men med to point og synes det var lidt uretfærdigt at vi kun fik lov at give ham 11 for pushforlænderen, som godt nok ikke var perfekt sat, men sgu heller ikke landet til vandstart. Han er endnu den eneste der laver dem. Men jeg vover pelsen og lover et par stykker mere, når vi kommer et stykke ind i dobbeltelimineringen.

Hos pigerne fik vi også lidt uventet dramatik, da græske Evi Tsape, som ellers altid ser så sød ud smækkede med døren til dommercontaineren, hvor vi alle sammen sad og kogte. Ellers var der ingen overraskelser. Daida og Iballa mødte igen hinanden i en fantastisk finale, hvor Daida dog hurtigt trak fra med en kæmpe baglænder, som sagtens kunne gøre sig i et mandeheat et godt stykke fremme i elimineringen. Derudover blev det til push-tabletop, høje forlændere og sågar en crahset dobbeltforlænder. Efter finalen var billedet af hende fra Lanzarote visket væk, hun er i særklasse den bedste kvindelige wavesejler. Men undervejs var der fanedme mange heats, hvor jeg sad og tænkte på, hvor mærkeligt det er at få penge for at sidde og skrive streger og point på et stykke papir fem timer hjemmefra. Det er sgu et lidt sært job nogle gange. Men så var klokken igen blevet otte og vi vendte snuden hjem mod aftensmad i betonborgen i San Agustin.

Det startede ikke godt med let vind, men fine små bølger. Men så skal jeg da lige love for at Pozo viste tænder. I løbet af en time stod den på op til logohøje bølger og ml. 15 og 20 meter i sekundet. Og så blev der igen drejet doblere til den helt store guldmedalje. Dagens mand var så ubetinget franske Julien Taboulet, som kæmpede sig op gennem dobbeltelimineringen som en gal tyr og smadrede alt på sin vej. Hans trademark er nogle meget spektakulære tabletop-forlændere, hvor han staller en perfekt tabletop for derefter at rotere en helt lodret forlænder. Men også Marcos Perez viste at lokalkendskab kan være en fordel. Han har bjørnekræfter, men hvornår har en bjørn sidst vundet en windsurfkonkurrence ? Aj okay, bortset lige fra den der Bjørn. Efter at Taboulet havde passeret Vidar Jensen på tredjepladsen, blev det tid til dagens heat mellem ham og Kauli Seadi. Jeg havde Taboulet foran på waveriding, men Kauli foran på spring – lige nok til at Kauli vandt heatet. Og sådan blev resultatet også. Finalen mellem Kauli og Victor var lidt bleg i forhold til finalen i går i singleelimineringen. Vinden var stadigvæk fin, men Bølgerne var droppet betragteligt til noget jeg ville være lidt betænkelig ved at sætte en finale i gang i. Men jeg har hørt at der er før er blevet sejlet finale i det der var værre. Victor var klart bedre denne gang og vandt med 5-0. Kauli blev fanget nede i et hjørne, han ikke rigtig kunne komme ud af, mens Victor lå og lavede takas, dobbeltforlændere og jeg skal komme efter dig. Og nu ser det for alvor godt ud for Victor Fernandez. Med en sejr i Guincho og her i Pozo må han efterhånden være favorit til titlen. Men Kauli puster ham i nakken med tre andenpladser, og hvis der er gode down the line-forhold napper Kauli ham.

Og så er der lige pigeslagsmålet mellem Daida og Iballa Moreno tilbage, som Daida vandt. Ret klart efter min mening, men det endte alligevel med en 3-2 afgørelse.

Og så kan Kurosh, Jesper Orth og Thomas Larsen godt begynde at gøre sig klar. I morgen vender jeg tilbage til mållinjen i slalom og er klar til at tage imod dem. Jeg gætter på at det bliver til fire serier. Det var alt for nu, næsten halvvejs på Kanarieturen.