Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Montafon - Et af de sidste genuine områder i Alperne

Montafon - Et af de sidste genuine områder i Alperne

Montafon - Et af de sidste genuine områder i Alperne

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi på Riders.dk redaktionen altid har haft en stor forkærlighed for Montafon. Vi har besøgt denne perle i den vestligste del af Østrig i mere end 15 år. Et skiområde der har enormt meget at byde på!

Vi vil faktisk påstå, at Montafon er et af de sidste genuine områder i Alperne. Her finder du et topmoderne liftsystem, der forbinder området super godt, men samtidigt har de bevaret de ældre lifte fra gamle dage. Det er med til at give et kulturelt indblik i tid, som for længst er forsvundet fra de gængse skiområder i Alperegionen. Dertil finder du et væld af mindre privatejede hoteller og restauranter, både oppe i terrænet og nede i dalen, som endnu ikke er blivet kommercialiseret.

Og der er jo intet som at vågne op til duften af kostald eller lyden af en traktor udenfor dit vindue på din skiferie, vel?.

Caroline Strömberg nyder Firnschnee på Grasjoch i Montafon

En udfordrende vinter 

Vinteren 2025/26 går ind i historiebøgerne som ekstrem. Et par gode solide snefald med massere af sne, men efterfulgt af lange tørkeperioder, har skabt en enorm farlig lavinesituation i store dele af Alperne. Det har ulykkeligvis resulteret i flere dødsfald end normalt

Mindre end to uge før vores afrejse til Alperne, faldt der store mænger sne i både Montafon og det lidt højereliggende Gargellen. Det fik os til at juble af glæde, men glæden varede kort, da temperaturerne skød i vejret, og dagen inden ankomst ramte temperaturen op mod 20 grader i dalen. En situation der var lignende i store dele af Alperne.

I Gargellen-dalen ser man resultatet af den farlige lavinesituation...

Linjer vi har længtes efter i flere år

Den førnævnte vejrsituation lagde desværre en dæmper på vores planer for ugen. Vi havde ellers planlagt flere større missioner og linjer i både Montafon og Gargellen, som vi har kigget på i mange år, men som vi endnu ikke har fået forløst. Det blev så heller ikke i denne omgang.

Men det er virkelig en del af Alperne med et kæmpe udvalg af forskellige muligheder i terrænet. Du finder alt fra skovområder med legesygt terræn, store åbne flader og klippeformationer til lange couloirs.

Linjer så langt øjet rækker i Montafon...

Spring skiing når det er bedst

Med sol fra en skyfri himmel i en hele uge var der intet at hænge med næbbet over. Vi brugte vi de fleste morgener på perfekte pister i den flotte morgensol, lange pauser i solen med en kop kaffe, og de sjove forårsforhold med “slush” om eftermiddagen. Den perfekte følelse af ægte forårsskiløb!

Caroline Strömberg nyder de tidlige formiddagstimer i Gargellen....

Vores favoritpiste går under navnet "Hochjoch Totale" der strækker sig fra toppen af Hochjoch og ned til Schruns. En strækning på 12km og 1700 højdemeter, og noget som virkelig brænder i benene. Det er en perfekt afslutning på en skidag, hvor man kan nyde den lange tur ned til byen. Vi elsker især stykket fra Kapell og ned i dalen. Der findes ikke noget bedre end de sving, og varmen der rammer ens kinder jo længere man kommer ned mod byen og afterski-baren Urmonti. 

Aldrig kald sidste tur, men det nu vores favorit! Her en "Hochjoch Totale" i Montaton...

Wormser Hütte på Hochjoch... 

Verdensmesterskaberne kommer til byen i 2027

Freestyle VM kommer til at foregå i Montafon i 2027. Området er vant til at afvikle store begivenheder, såsom forskellige World Cups, freeride- og freestylekonkurrencer. At dette området har vundet værtskabet er blot en bekræftelse på skisportsstedets ekspertise indenfor vintersport.

Følgende discipliner finder sted:
Snowboard: Halfpipe, Slopestyle, Big Air, Snowboardcross (SBX), Snowboardcross Mixed Team, Parallel storslalom (PGS), Parallel storslalom mixed team og Parallel slalom (PSL). 

Freestyle og Freeski: Halfpipe, Slopestyle, Big Air, Aerials, Aerials mixed team, Skicross, Skicross mixed team, Moguls og Dual Moguls.

Læs mere via dette link: https://www.montafon.at/fis-ski-snowboard-wm-2027/de

Tak for nu Montafon og Gargellen -  Pfüat Di!

Vi elsker Montafon og Gargellen, og kommer helt sikkert tilbage på jagten efter de uforløste linjer.

Læs tidligere artikel fra vores besøg: Vorarlberg: Alt det du som freerider drømmer om!

Læn dig tilbage og bliv inspireret til dit eget besøg i Vorarlberg

Kapellbahn fra Silbertal...

Gargellen en forårsdag...

Garfreshabahn fra dalen og op på bjerget...

Gargellen leverer "spring vibes"...

Troels Iversen længes efter de linjer som de havde drømt om at skulle køre...

Sahara-lys (sandstorm over alperne) i Montafon dalen...

Garfreschabahn i Montafon...

Så mange linjer på Hochjoch!...

Alpeidyl når det er bedst!...

Frisk komælk direkte fra Motafon til 1€/L...

Caroline Strömberg nyder den sidste talabfarht for denne gang...

 

Dust-on-crust i Gargellen...

Kapellbahn minder om noget der er taget ud af en James Bond film fra 1970erne...

Caroline Strömberg omkring Grasjoch i forårsvarmen...

En glad skiløber i forårssolen...

Linjer så langt øjet rækker...

Something from Nothing... 

Caroline Strömberg hiker i formiddagssolen i Gargellen... 

Salomon 106mm 2026/27 med den nye Shift16 binding...

Alle fotos tilhører Troels Iversen (følg ham på instagram) og må ikke benyttes online, print eller lign. uden tilladelse…!

Read more

Vassitjåkka - fjeldet der inspirerede Haglöfs

Vassitjåkka - fjeldet der inspirerede Haglöfs

Du kender stensikkert til deres klassiske rygsæk! Vi har alle haft en, eller kender en, som stadig går rundt med den ikoniske "Tight" rygsæk fra svenske Haglöfs. Det svenske outdoorbrand har rødder...

Læs mere