Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Spændende DM i BMX - knap halvanden måned til VM i København

business

Spændende DM i BMX - knap halvanden måned til VM i København

I mandags blev DM-finalen i BMX på den kommende VM-bane i København blev en tæt affære, hvor 27-årige Morten Therkildsen, Skanderborg BMX Klub, kom først igennem første sving og kørte i mål fra front hårdt presset af 23-årige Klaus Bøgh Andresen fra Københavns BMX Klub.

Det var Therkildsens første DM-titel efter en stribe 2. pladser og tætte afgørelser.

”Det er rigtig fedt endelig at vinde det danske mesterskab da jeg altid er blevet nummer to. Jeg stolede på mig selv og kørte sejren hjem fra spids, og det var superfedt med et tæt løb hele vejen i mål, så man skal kæmpe for sejren,” fortæller Morten Therkildsen.

Tæt løb lover godt for VM i Danmark sidst i juli
Landstræner Christian Munk Poulsen var tilfreds med det høje niveau den danske BMX-elite præsterede, og det lover godt for verdensmesterskaberne i BMX, som finder sted på banen i København 27.-31. juli.

”Det lover rigtig godt frem mod VM om halvanden måned, og det bekræfter, at vi er på vej frem med fire danske eliteherrer, der kan køre supercross på højt niveau. Hvis vi kan holde niveauet er jeg sikker på, at vi har fire danskere med i hovedløbet til VM,” siger landstræneren.

Til VM kører alle tidskørsel, hvor de 64 hurtigste kvalificerer sig til knald eller fald-løbene i hovedløbet.

”Morten Therkildsen og Mike Kaltoft (DM-vinder de to seneste år, red.) kom hurtigt ud af gaten, mens Klaus Bøgh Andresen får en dårlig start og blev lidt klemt inde ned af første langside. Klaus kommer godt igen og får flot presset Morten hele vejen rundt i en tæt finale, hvor også nummer tre, Niklas Laustsen, og Mike Kaltoft kører et flot løb,” forklarer Christian Munk Poulsen.

Hjemmebane en stor fordel
Banen på Amager, København, er årets VM-bane i slutningen af juli, og landstræneren mener, at den hurtige bane i København har været med til at løfte niveauet hos de danske kørere.

”Det er en af verdens bedste baner, og der er ingen tvivl om, at vi har udviklet os ved at træne på denne bane. Det betyder meget at kunne træne på en rigtig god bane til daglig, og vi kan arbejde meget målrettet med supercross, som er OL-disciplin. Specielt Klaus, som bor i København, har fået løftet sit niveau rigtig meget ved de daglige træningspas på banen, så det betyder meget for kørernes udvikling,” beretter landstræneren.

Husk at du kan følge VM i BMX her på Riders.dk/Puls

FAKTA OM VM I BMX 2011
Dato: 27.-31. juli
VM-banens adresse: Ved Slusen 2, 2450 København SV.
Åbningsfest: 26. juli på Københavns rådhusplads.
Priser: 1-dages billet kr. 50 + gebyr. Billet til lørdag: kr. 100 + gebyr.
Eventbillet til hele VM: kr. 100 + gebyr
Partnere i projektet: DMU, Sport Event Denmark, Købehavns Kommune, Region Hovedstaden, Wonderful Copenhagen.

http://www.youtube.com/watch?v=0ghPnyGFeI4

Pressemeddelelse
Foto: Kim Heé

Read more

windsurf

Aldrig mere Cold Hawaii?

Et tysk tøjfirma vil have patent på navnet ‘Cold Hawaii’, der har gjort Klitmøller berømt blandt surfere i hele verden. Cold Hawaii er navn lig med enestående surfbølger og internationale konkurren...

Læs mere
business

Skateparken i Fælledparken genåbner

Europas bedste Skatepark i Fælledparken, Danmark danner lørdag d. 18. juni ramme om den største skateboard opvisning, Danmark nogensinde har set. Den danske 36-årige skateboard-legende RUNE GLIFBER...

Læs mere