Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Nautic søger medarbejdere

business

Nautic søger medarbejdere

Vintersportsansvarlig søges til Danmarks største skibutik

Nautic Surf og Ski A/S er en professionel virksomhed der sætter viden, ekspertise og service i højsædet. Hos os udviskes grænserne mellem hobby og arbejde, alle ansatte er entusiastiske snowboardere og skiløbere med mange års erfaring på bjerget. Udover Nautic administrerer vi seks tilknyttede virksomheder, herunder både detail og en gros i sportsbranchen.

Vi søger:

Vi søger en dygtig vintersportsansvarlig til vores butik i Herning, med interesse og en bred viden indenfor vintersport og skiløb. Vi forventer du har erfaring med salg af ski og vintersportsudstyr, men vi er villige til at træne og uddanne dig til et højere niveau, så du efter en periode kan kalde dig ekspert inden for området.

Vi har flere selskaber i huset, og det er derfor nødvendigt, at du er god til at samarbejde og kan holde mange bolde i luften på samme tid. Det er vigtigt for os at du, som resten af Nautic-holdet, er en teamspiller, fleksibel, dynamisk, service-minded, seriøs, tillidsfuld og parat til at tage et ansvar.
Da vi er Nordens største spiller på vandsport (windsurf, kitesurf og kajak), vil det være en fordel hvis du også dyrker vandsport, men ikke et krav.

Vi tilbyder:
• Godt arbejdsmiljø
• Alsidigt job med mange spændende facetter
• Fordelagtig frokostordning
• Løn efter kvalifikationer
• Health Care forsikring
• Gode, engagerede kollegaer der alle brænder for sporten

Vi kan tilbyde dig et spændende og alsidigt job, hvor du vil få ansvar for butikkens vintersportsprodukter og indretning i vinterperioden.
Du vil desuden skulle deltage i indkøb og planlægning af salgsstrategi, samt hjælpe til med en gros salg af ski og vintersportsudstyr.
Som ansat i Nautic vil du være en del af et ungt, dynamisk team med en humørfyldt, fri omgangstone.

Tiltrædelse:
Vi håber du kan tiltræde snarest, men venter gerne på den rette person.

Ansøgning:

Send din ansøgning skriftligt, eller som e-mail til:
Nautic Surf og Ski
Att. Henrik Rasmussen
Golfvej 10
7400 Herning
E-mail: hr@nautic-surfogski.dk

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, så kontakt Henrik Rasmussen på tlf. 97122965.

Read more

surf

Surfskole i Løkken

I år er det fire år siden at Surfskolen startede, siden da har flere hundrede begyndere prøvet kræfter med bølgerne i det nordjyske!

Læs mere
windsurf

Onsdagscup i Skive

De to foregående gange har vi ikke været ude at surfe fordi, der endda var for lidt vind til at sejle Equipe, der ellers sejler i det halve af formula

Læs mere