Neilpryde Ø-Grandprix - Skarø Rundt
I weekenden blev årets Ø-Grandprix skudt i gang med første stop, Skarø Rundt
Allerede fra kl. 9 dukkede de første deltagere op på mødestedet for Skarø Rundt og de første røvere og psykisk terror blev affyret. Søfartskort og satellitfotos blev studeret indgående, samt erfaringer blev udvekslet.
Lumske sten på lavt vand bliver udpeget
Vinden var fra morgenstunden lovende, ca. 5-8 m/s og de første surfere gik ud for at teste forholdene.
Man fandt hurtigt ud af at en 11’ere var overpowered og de fleste valgte at stille op med noget mindre sejl.
Kl. 10 var der Skippermøde og Hans Abildgaard forklarede ”tropperne”, hvordan det hele skulle foregå. De 8 tilmeldte Juniorer skulle en gang rundt om Skarø, hvorimod den åbne klasse, med 18 tilmeldte skulle 2 gange rundt.
Startproceduren blev også grundigt gennemgået, men der var nogen der ikke helt hørte ordentligt efter her…
Hans Abildgaard holder Skippermøde
Juniorerne blev sendt af sted først og her viste Sebastian Kornum dagens bedst timede start.
Derefter blev den åbne klasse sendt godt af sted. Det vil sige alle på nær en, Kurosh Kiani, der stadig hyggede lidt rundt.
Sebastian Kornum på vej til sin perfekt timede start
Kurosh Kiani‘s start – Hvor er alle de andre?
Når det er sagt skal det herefter i samme åndedræt fortælles, at efter en kort diskussion med Hans Abildgaard fyrede Kurosh op for alle sluser. Han racede op igennem feltet og hentede konkurrenterne en efter en.
Efter de 2 omgange rundt om Skarø fik vi den tætteste afslutning længe set. Thomas Hou var først over stregen kun ca. 40 meter foran Martin Tangø. Martin Tangø havde lige inden han krydsede stregen som nummer 2 pludselig, til sin store overraskelse, Kurosh tæt bag sig på en 3 plads.
Kurosh udtalte bagefter;
”Havde jeg pumpet til sidst kunne jeg måske have snuppet de sidste 2”
Vi kan kun sige til Kurosh at med den fart han skød i dag, skulle han nok lige lære at høre efter, når startproceduren bliver gennemgået 😉
Solen var brudt igennem under sejladsen og mens resultaterne blev gjort op, fik det gode vejr mange ud på vandet igen for at fyre den af og forsøge et Freestyle move eller to.
Koordinator på hele Ø-Grandprix serien Viktor Schmidt kaldte til præmieoverrækkelse og vinderne blev hyldet.
Top 3 i den åbne klasse
Hos Juniorerne vandt Sebastian Kornum i sikker stil foran Simon Wittrup og Frederik Poser.
Martin Bech fik Riders.dk prisen som dagens Junior Fighter for virkelig at kæmpe sig igennem.
Top 3 i junior klassen
Dagens Junior Fighter – Martin Bech
Herefter blev der trukket lod om mange flotte præmier fra sponsorene Surf & Ski, Molslinien, Volvo, Riders.dk, Neilpryde og El-Giganten
Se nu at få valgt en præmie
Herefter var de friske tilbage et smut på vandet for lige at runde en kongedag ved Skarø af
Resultater af Skarø rundt
Senior
1. Thomas Hou D91 0,7
2. Martin Tangø D1251 2
3. Kurosh Kiani D13 3
Junior
1. Sebastian Kornum D24 0,7
2. Simon Wittrup 2
3. Frederik Poser D80 3
Martin Bo Christiansen, officiel stævnefotograf ved Skarø Rundt, har taget en masse svedige pics du kan hygge dig med ved at klikke i galleriet.
Næste stop på Neilpryde Ø-Grandprix er Venø Rundt den 7. maj
Der blev flekset lidt i Oure‘s Surf Bus
Den er god nok – Det er en TDI‘er