Kom med på freerideeventyr til Georgien
Har du også haft lyst til at opleve de storslået Kaukasusbjerge, den lette sne, den rige madkultur og de gæstfrie mennesker i Georgien. Så er du ikke alene. Det har vi her på Riders.dk redaktionen længe haft lyst til. Derfor har vi slået os sammen med Apollo Sports, om den perfekte freeridetur til Gudauri, freeride-mekkaet i Georgien, i uge 7, 2025.
Dette er tur for dig hvis du elsker freeride snowboard/skiløb, mennesker med godt humør, at opleve nye kulturer, spise god lokal mad, være ud i storslået bjerge og ikke mindst, få den bedste forudsætning for den ultimative freeride oplevelse i Gudauri. Så kom med os på freeriderejse til Gudauri i uge 7, 2025.
Vi har sammensat en komplet pakke, så du kan koncentere dig om at stå mest muligt pudder på din rejse.
Dette får du med i pakkerejsen:
-
Fly tur-retur fra København til Tiblisi (mellemlanding i Riga)
-
Mad ombord på flyet
-
Bagage + handbagage + Skibagage
-
Liftkort 6 dage
-
Transfer fra Tiblisi til Gudauri (tur-retur)
-
3* Hotel Alpina (delt dubbleroom)
-
Halvpension (morgenmad & aftensmad)
- Sightseeing dag i hovedstaden Tiblisi ink. hotel
-
Guidning af lokale guider (en dag inkluderet)
-
Tips om skiløb, og gode råd til de bedste linjer omrking Gudauri af ex-professional skiløber med stort kendskab til området, svenske Caroline Strömberg.
-
Røverhistorier hele turen fra Riders.dk's egen Troels Iversen.
-
Diverse workshops med fokus på freeride skiløb, lavinesikkerhed og yoga.
Pris: 11.300 DKK* - BOOK TUREN HER
*Pris for turen er 17.498SEK hvilket svarer til 11.300DKK. Du bliver linket til ApolloSports.se hvor du tilvælger afgang fra Københavns Lufthavn, Kastrup.
Vores tanke med turen er at give jer den perfekte mulighed for at opleve denne perle i Kaukasusbjergene. Tanken er ikke at vi skal lege kongens efterfølger hver dag på bjerget i en stor gruppe. Derfor vi kræver at du har et stabilt niveau til at bevæge dig rundt i offpisten. (ekstra guidning og evt. skiskole er muligt at tilkøbe på destinationen) Vi har lokale guider en enkelt dag til at vise os rundt til de bedste linjer, og resten af dagene spreder vi os ud i mindre grupper alt efter niveau og præferencer. ALLE SKAL HAVE EN KANON GOD OPLEVELSE SAMMEN, DET ER VORES MÅL!
Program for turen i uge 7
- 8. februar: Rejsedag til Georgien med fly fra København
- 9-14. februar: En blanding af fælles aktiviteter såsom: skiløb, en dag med bjergguide, workshops, udforskning af georgisk kultur, afterski, yoga og fælles middag hver aften.
- 15. februar: Sightseeing Tiblisi
- 16. februar: Hjemrejse til København
Komplet program modtages to uger før afrejse. *Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i programmets indhold og tidspunkter.
Der er mulighed for heliskiing (tilkøb på destinationen). Tag gerne ski med med touring bindinger, eller splitboard, da der er massere af muligheder for skitouring til fantastiske linjer omkring resortet.
Mød Caroline Strömberg
Caroline Strömberg har konkurreret i freerideskiløb i over 15 år overalt i verden. Sideløbende med at konkurrere har hun arrangeret ture, camps og events, hvor hun har haft mulighed for at coache og udvikle skiløbere på alle niveauer. Altid med fokus på at få flere mennesker til at værdsætte skiløbet og de sneklædte bjerge.
Caroline besøgte Georgia og Gudauri for første gang i 2012, og stedet og menneskene har siden haft en helt særlig plads i hendes hjerte. Den gæstfrihed du kommer til at opleve, samt den fantastisk og autentiske kultur, som findes i Georgien, er noget helt specielt. Den skaber en unik oplevelse, der er svær at beskrive med ord, men noget du selv må opleve. Caroline glæder sig til at vise dig denne perle af et freerideområde i uge 7.
Du kan følge Caroline på https://www.instagram.com/carolinestromberg/
Mød Troels Iversen
Troels Iversen har været en del af Riders.dk i 17 år. Han er berejst i hele verden med sine ski, cykel, løbesko, surfboards, og har altid haft sit kamera pakket med i tasken, når han har besøgt et utal af spændende destinationer, oplevet unikke kulturer og arrangeret diverse ski/surfrejser. Altid med fokus på at dokumentere sine oplevelser her på Riders.dk, i magasiner og diverse nyhedsmedier. Han er en passioneret freeride skiløber, og haft et kamera i hånden siden barnsben, hvor han har været bosat i Alperne, Asien, og flere steder i Norden tæt på sneen, men holder nu til i de svenske fjelde omkring Åre i Sverige. Ydermere er han arrangør af de danske freeride mesterskaber i ski og snowboard siden 2019.
Du kan følge Troels på https://www.instagram.com/iversentroels/
Hvis du har lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte Riders.dk repræsentant på turen, Troels Iversen, på troels@riders.dk, så kontakter han dig hurtigst muligt.
OBS: Du må have prøvet kræfter med offpiste/freeride tidligere, og kunne bevæge dig ubesværet på egen hånd på hele bjerget.
Disclaimer: Vejret er vi desværre ikke herre over, men har valgt uge 7, da det er en af de bedste perioder at besøge Gudauri for at få de bedste sneforhold til freeride ski/snb.
Få lidt inspiration til hvad Gudauri har at byde på i denne video: