På jagt efter sne – Silvretta Montafon
Efter et succesrigt besøg i Ötztal, var de to Riders.dk drenge, Alexander Vissing og Troels Iversen, draget videre i søgen efter pudder i de østrigske alper. Silvretta-Montafon i staten Vorarlberg stod for skud, og trods rygter om store sneproblemer i denne del af landet, var håbet for pudder intakt.
Worldcup og ungdoms OL sikrer snekvaliteten
På trods af at byerne i Montafon ligger ret lavt, foregår det meste af skiløbet i over 1.800 meters højde. Dette gør sammen med et kæmpe arsenal af snekanoner, destinationen utrolig snesikker. Silvretta Montafon var under vores besøg vært for en World Cup afdeling af Snowboardernes parallel slalom, og skal i det nye år ligeledes være vært for ungdoms Olympiske Lege. Derfor er der blevet produceret en enorm mængde kunstsne hvilket giver helt ideelle forhold på pisterne, hvor op til 8 kilometer kunne køres i et huk. Imponerende snesituationen taget i omkringliggende områder i betragtning. Ligeledes var de første parkelementer også blevet åbnet.
Toptunet liftsystem giver ømme lår
Ikke kun på snefronten er der blevet investeret. I år åbnede en sprit ny gondol, Panorama Bahn, der i området Hochjoch, kan fragte folk fra Kapellsiden af bjerget over til Grasjoch på blot cirka 8 minutter. En tur som før tog 45 minutter. Dette giver mulighed for masser af freerideture på ingen tid, og giver ømme lår når dagen lakker mod enden. Primært blev Grasjoch udforsket hvor skålen ved Zamangspitze byder på et utal af ruter der kan køres og klipper der kan droppes.
To herlige dage i en vestlige del af østrig afslutede sæsonens første jagt efter pudder. Det var langt fra snerekord, men bestemt heller ikke ringe. Ifølge vejrudsigterne, skulle der komme sne igen før nytår, så mon ikke områderne snart er helt fit for fight. I så fald kan det anbefales at prøve kræfter med det andet område i Silvretta Montafon, kaldet Nova. Gense her nogle billeder fra vores besøg tilbage i december 2012: Early season pow i østrigske Montafon
Alle fotos tilhører Alexander Vissing og Troels Iversen (www.troelsiversen.com)