Påsketræning i Skive
JP og NeilPryde inviterer i samarbejde med SKIW på en god gang træning i påskedagene fredag-lørdag-søndag-mandag.
De Foretrukne spots bliver Skive og Ejsing, og den foretrukne aktivitet bliver SLALOM, men passer vejret bedre til FORMULA eller til en gang WAVE eller SUP i Klitmøller, kan vi på 50 minutter vælge at flytte det hele derop i stedet for.
I kan komme og gå som I vil. Der er ingen tilmelding, – I møder bare op, – og alle kan deltage, hvis de har lysten og viljen til at træne ræs!
På www.skiw.dk kan der løbende følges med i planerne for tid, sted og disciplin den pågældende dag.
Der er ingen tilmeldingsgebyr, men vi vil gerne have et tilskud på 50-100 kr pr mand til dækning af udgifter (benzin til bil og båd samt kage til trænerne). Vurder selv hvor meget i trækker på programmet.
I kan forvente, at der ikke bliver meget spildtid for hverken sejlere eller banefolk. Vi kører friskt på med træningen og lukker af når der er trænet nok den dag!
Vi håber at se så mange som muligt til Påske-Tam-Tam!
Med venlig hilsen,
Christen Justesen Torben Kornum
Formand SKIW NeilPryde / JP
PS: der vil være mulighed for at prøvesejle den nye JP Formula