Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Perfekte forhold i Kertemindebugten

windsurf

Perfekte forhold i Kertemindebugten

OPEN NORDIC CHAMPIONSHIP – RS:X 2009

Jesper skriver:
Kerteminde lagde i denne weekend bugt til NM i RS:X og NM, samt Eurocup for High Performance klassen 29’er. Stævnet strakte sig over 3 dage fra fredag til lørdag, og der blev afviklet 3 sejladser pr. dag.
For første gang i lang tid tegnede vejret sig til at tilbyde planingsforhold hele stævnet igennem, og det endte også med, at alle 9 sejladser blev afviklet i ideelle sejlsportsforhold.
Mange af feltets 19 surfere havde valgt at træne i Kerteminde i ugen op til NM. Der er VM i Kerteminde næste sommer, og alle vil derfor lære forholdene at kende, inden VM skydes igen om små 12 måneder. Deltagere fra Finland, Canada, Ungarn og Tyskland havde fundet vej til Kerteminde for at snuse til forholdene og deltage ved NM, og det resulterede i et hårdt felt, hvor alle var kampklar.

Fredag var vinden i vest, og der var en ”laber brise”, som opslagstavlen ved havnekontoret så kækt beskrev det. Der var fralandsvind, og topmærket var placeret ganske få meter fra land. Det resulterede i nogle meget underlige situationer i nærheden af mærket, hvor placeringer blev byttet rundt, og folk fortvivlet måtte indse, at det var næsten umuligt at finde et system i vinden.
De første to sejladser foregik dog ganske smertefrit, men i tredje start fik særligt dommeren og to surfere sig lidt af et chok. Vores dommer og baneleder, Andreas, oplevede for første gang en windsurfingkonkurrence, og han skulle derfor også opleve sin første bagbordsstart. Alle i feltet, på nær én enkelt deltager, startede bagbord for hurtigt at komme ud til højre og fange landeffekten. Når én surfer stadig starter styrbord giver det altid problemer. Jeg vil undlade at nævne navnet på den pågældende surfer, men læs lige følgende artikel fra minbaad.dk:
Herefter var der ikke mere af den slags dramatik på surfbanen, og de resterende 6 sejladser blev afviklet i en fredelig stemning.
Lørdag regnede gennem morgen- og formiddagstimerne, og der var dårlig sigtbarhed på baneområdet. Baneleder Andreas valgte derfor at udskyde sejladserne til opklaringen var kommet. Det var jo trods alt for farligt at surfe på en våd bane.
Vi fik gennemført alle 9 sejladser i sol og med gode vindforhold. Tja, det er faktisk næsten umuligt at komme med negative ord om forholdene i Kerteminde i denne weekend.
Stævnet blev vundet af Christian Freimüller fra Tyskland. Det var desværre ikke muligt at opfylde kravene for et officielt nordisk mesterskab, og titlerne blev derfor kun uofficiel.
Den uofficielle nordiske mester for damerne blev Tuuli fra Finland og uofficielle nordiske mester for herrerne blev Jesper.
Komplette resultatlister og billederne kan ses på:
(Samtidig følger en lille reminder om RS:X DM som afholdes i Hellerup 3.-4. oktober i Hellerup, mere info findes på www.regattateam.dk)

Read more

snowboard

Louie Vito på "Dancing with the stars"

Nike's posterboy skal deltage i det amerikanske svar på "Vild med Dans"

Læs mere
windsurf

Nordisk Mesterskab i Skive slut

De Nordiske Mesterskaber i Skive blev en succesfuld omgang med 7 tællende sejladser og godt vejr..

Læs mere