Planks Grassroots Tour på CopenHill
Planks Grassroots startede deres Tour af med manér til åbningen af CopenHill d. 5. oktober 2019.
Planks Grassroots arrangerer events for lokale skiers og snowboarders. Deres første internationale stop var CopenHill. Før dette har alle stop været baseret i deres hjemland i UK.
Grassroots, der havde slået sig sammen med Black Snow om at arrangere eventet og konkurrencen, var imponeret over den danske urbane dry-slope på 100 meters højde, placeret ovenpå et forbrændingsanlæg.
Obstacles på neveplast-bakken bestod af en up flat slide on rail, lille chunky tube, et stort street rail, et rainbow rail, en PVC tube og en mindre begynder box aller nederst på bakken. Deltagerne leverede et højt niveau, der imponerede gæsterne fra UK. Jam sessionen bød på flere kreative tricks så som sit-down slides på boxen og en nose butter 270 pretzel 270.
Vinderne af Grassroots 2019 første jam session på CopenHill blev:
Most stoked: Victor Borre
Best Crash: Simon Hemmingsen
Best Style: Maya Casier
Best Trick: Jakob Ebskamp (with a switch 270 pretzel 270)
Best Under 16: Anton Frandsen
Ski Women: Ellen Damsgaard
Snowboard Men: Thomas Kamp
Ski Men: 1st Rasmus DJ, 2nd Jakob Ebskamp & 3rd Jakob Ahlers
Riders.dk vil gerne sige tak for et fedt event og ser frem til at der forhåbentligt bliver afholdt flere fede jam sessions på den urbane skibakke!