Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: PLASMA Girl Camp follow up

sheriders

PLASMA Girl Camp follow up

PLASMA girl camp, 18.-19. august, bød på dejligt vejr og fantastisk selskab i det nordjyske.

Vi har nu lagt nogle af billederne (hovedsageligt fra windsurfing lørdag) i SheRiders-galleriet. Tjek dem her.

På vejen hjem hev vi fat i et par af af deltagerne.
læs om deres oplevelse af campen her:

Anne Grustrup Sørensen
29 år,
kommer fra Hellerup
Padlesurfer

Hvor sejler du normalt/har du tidligere surfet?
Costa Rica og USA.
I forhold til USA synes jeg , det var rigtig godt. Costa Rica kan jeg ikke rigtig sammenligne med. Det var også hele oplevelsen omkring det.

Fortæl lidt om Costa Rica
Det var en surf camp for piger i 5 dage med surf hver dag og instruktører. Det var første gang, jeg surfede. Varmt vejr, surf i bikini, perfekte bølger – både for begyndere og dem, som kunne noget mere..

Hvorfor tog du på PLASMA camp?
Det var min søster, der syntes, det var en god ide. Og så vidste jeg ikke, man kunne padlesurfe i DK, så da vi så opslaget om campen, skulle det i hvert fald prøves.

Var der noget specielt, du gerne ville opnå på campen?
Jeg ville rigtig gerne prøve at fange bølgerne selv. Og jeg ville også gerne prøve at bevæge mig mod short boards.

Gjorde du så det?
Ja, jeg har prøvet det hele – jeg har simpelthen lært så meget!

Hvad var dine forventninger til campen?
Jeg havde stort set ingen forventninger. Jeg kendte ikke forholdene eller noget. Jeg forventede mest hygge og gode historier. Og så måtte vi se hvor meget surf det ville blive til.

Hvad var det bedste?
Lørdagssession i Vorupør. Det var rigtig godt for selvtilliden 🙂

Hvad har været det mest irriterende?
Søndag. nej, vejret, jo, bølgerne måtte gerne have været der. Og at vi skulle støvsuge i hytten. Madammen var rimelig firkantet – selvom vi synes, vi forlod den pæn.

Kommer du igen til næste år?
Det tror jeg bestemt. Det vil jeg rigtig gerne.

Andre kommentarer?
Det har været en fantastisk weekend – kan man ikke lave en uge-camp?

Nipper Grustrup Sørensen
31 år,
bor i Los Angeles, USA
Padlesurfer

Hvor sejler du normalt/har du tidligere surfet?
I Venice Beach USA

Hvorfor tog du på PLASMA camp?
Det var en god mulighed for at surfe sammen med m in søster, og at surfe i DK med andre danske piger.

Var der noget specielt, du gerne ville opnå på campen?
Ja, at være ude i line-up og padle efter bølger i stedet for at ligge i white water inde bagi, som er en meget dårlig vane.

Gjorde du så det?
Yeps, Eddie var skrap 🙂

Hvad var dine forventninger til campen?
At jeg ville fryse – og møde nogle søde piger – ellers tror jeg ikke, jeg havde så mange forventninger.

Hvad var det bedste?
Lørdagssession i Vorupør.

Hvad har været det mest irriterende?
At jeg ikke kunne få en lime til min cola fredag aften. 🙂 Det var ikke rigtig campens skyld – men det har været det mest irriterende.

Kommer du igen til næste år?
Jeg tror simpelthen, jeg vil prøve at planlægge min sommerferie i DK til næste år sådan, at jeg kan komme til camp igen.

Andre kommentarer?
Det har bare været en helt fantastisk weekend – men alt for kort.

Stin Kvam
30 år,
kommer fra Nørrebro, København
Deltog på basisholdet i Windsurfing

Hvor sejler du normalt/har du tidligere surfet?
Jeg sejler i Sydhavnen i København. Jeg startede egentlig i Vedbæk for to år siden.

Hvorfor tog du på PLASMA camp?
Jeg ville gerne lære lidt mere. Og få fokus på hvad man kunne og ikke kunne. For at få lidt mere intensiv undervisning. Og møde andre piger, der surfer.

Var der noget specielt, du gerne ville opnå på campen?
At strandstarte – og lave helikopter-tack.

Gjorde du så det?
Ja, jeg kom i hvert fald godt på vej til at lære det.

Hvad var dine forventninger til campen?
At lære noget nyt.

Hvad var det bedste?
At lære de ting – og møde nogle tøser, der er lidt mere garvede – det har været helt vildt fedt. At finde nogle kvindelige forbilleder i sporten, som man kan se op til.

Hvad har været det mest irriterende?
At der ikke var noget vind i lørdags. Og at det var pissekoldt i fredags. Men det var nu også OK. Det kunne nu godt have været lidt mere vind lørdag. Men jeg fandt på den anden side ud af, at man godt kan tage ud i ikke så meget vind en anden gang.
Så synes jeg, det er lidt irriterende at tage hjem idag. Det kunne godt have været en dag mere.

Kommer du igen til næste år?
Det ved jeg ikke. Det kan godt være.

Andre kommentarer?
Jeg vil gerne kommentere at instruktørerne var helt vildt flinke og gerne ville lære fra sig. Det var helt vildt godt..

Lene Vilstrup
29 år,
kommer fra Nørrebro, København
Deltog på basisholdet i Windsurfing

Hvor sejler du normalt/har du tidligere surfet?
Jeg sejler i København og Holbæk

Hvorfor tog du på PLASMA camp?
Fordi jeg har været med før. Jeg syntes, det var sjovt, det er hygggeligt at lære andre piger at kende, der sejler.

Var der noget specielt, du gerne ville opnå på campen?
Jeg ville gerne blive bedre til at lave vendinger og strandstarte.

Gjorde du så det?
Ja, det gjorde jeg. Jeg fik trænet det en hel del. nu har jeg noget at arbejde videre på når jeg kommer hjem.

Hvad var dine forventninger til campen?
Jeg havde ´forventet, der ville være mere vind. Det havde lorte-DMI lovet. Men ifht arrangementet, så har jeg været med før, og det levede faktisk fint op til mine forventninger.

Hvad var det bedste?
En dag på vandet lørdag med sol og hygge.

Hvad har været det mest irriterende?
Jeg synes ikke, der har været noget, der har været specielt irriterende.

Kommer du igen til næste år?
Det gør jeg.

Andre kommentarer?
Det har været godt, at vi har fået lavet en kontaktliste over piger, der surfer i København, og som man kan tage ud med.

Read more

ski

Retro: Interview med Nikolaj Vang 2004

Riders.dk har fundet et interview fra 2004, hvor Ralf Sohl rablede løs med Nikolaj Vang på MSN om den sæsons RAD Film - Jukebox. Det er candy mens vi venter på et interview om 2007 RAD filmen Det h...

Læs mere
snowboard

HeartKåre - Release

Den 26. Oktober bliver dørene på Vega i København sparket ind - Og et brag af en premiere skydes i gang - HeartKåre

Læs mere