Så er vi i Klitmøller. Efter mange timers kørsel er alle girl camp’s piger ankommet til den jyske surf-hovedstad. Cold Hawaii venter. Det er faktisk lidt koldt!
Imorgen tidlig starter vi kl.10 med både surf og windsurf. Vi har snakket lidt med arrangøren bag det hele – Robert Sand. Her kommer interviewet. Vi følger op med billeder og baggrund henover weekenden.
Chefinstruktør Robert Sand fortæller:
Hvor mange år har I egentlig afholdt pige-camp?
Det er fjerde år i år. Eller femte. Robert kan ikke helt bestemme sig. (Vi tror mest på, at det er femte år i år).
Hvordan adskiller en camp kun for piger sig fra andre camps?
De fyre, som kommer på camp, kommer for at lære noget. De vil gerne rykke videre. Lære et jibe eller at trimme deres udstyr rigtigt. De er meget fokuserede på at få noget teknisk ud af det.
Pigerne er mere opsatte på at hygge sig. De vil gerne netværke med andre piger i sporten. Mere end at de gerne vil lære mere. Specielt dem, der prøver det for første gang.
Pigerne er også nemmere at have med at gøre.
Fyrene stiller vildt mange spørgsmål og vil have en masse svar med det samme. De går tidligt i seng og står klar kl. syv om morgenen. Pigerne er bare lidt mere afslappede i det. De vil gerne have det sjovt.
Hvordan ser vejrudsigten ud?
Her fredag aften ser den rigtig god ud hvis man ikke har windsurfet så meget. Der er en knap så god vejrudsigt hvis man er rigtig skrap til at surfe. Så kan man i stedet arbejde med sin teknik og sin rigning – eller for at padle surfe.
Og for padle-surferne er der rigtig gode udsigter. Gode bølger.
Hvor mange piger deltager i år?
Der er 28 tilmeldte.
Der er også ”rigtig” surf på programmet – hvor mange har meldt sig på det?
Der er 8, der skal padle-surfe. Vi har fundet en god instruktør, Eddie Salazar.
Er der en foreløbig plan for weekenden?
Vi mødes nede i klubhuset kl.10. Umiddelbart efter kører begynderne og basisholdet til Krik. Padlesurferne kører til Vorupør. Det avancerede windsurf-hold kan vælge at komme med ud og padle surfe.
Søndag vil vi nok køre noget teknik og prøve at komme i vandet igen på den ene eller den anden måde.
Jeg har hørt, at en af instruktørerne engang lovede et græsk olie-show, er det noget, I regner med at følge op på i år?
Jamen det gør det desværre ikke. Fordi Frede ikke kan instruere i år. Men det kan være Eddie kan lokkes til et Puerto Ricansk olieshow.
Er der nogle afsluttende kommentarer?
Jeg tror det bliver rigtig fedt. Vi har et rigtig godt instruktør-team. Alle har været i sporten i mange år og har instrueret på mange camps efterhånden.
Her fra Natsværmeren siger vi tak for ordene, og glæder os til en weekend med masser af spas!
/
SheRiders