Pool party og Girls session til DM i Freestyle
Hyggen var i højsædet da det tirsdag gik ned i Kikut parken i Geilo, hvor de første sessions løb af staben til dette års DM Ski&Snowboard 2017.
Tekst: Ruben Harbo
Billeder: Thorsten Iversen
Bag et spredt skydække tittede solen lejlighedsvist frem og kastede sine varmende stråler ned over det norske freestyle mekka i Geilo, hvor dette års freestyle DM i denne uge bliver afholdt.
Først på dagen gik det ned i Tiril parken, hvor de 15 piger på turen, havde sat hinanden stævne til en session med fokus på progression og gensidig hype. Dette er en tilbagevendende tradition til DM, hvor netop dette segment nyder at kunne have fuld fokus på at presse hinanden i de hyggelige rammer, der bliver skabt når det bare er tøserne der hygger. Maya Casier, der tidligere har været med til at arrangere DM var hypemaster og sørgede for at tøserne fik udviklet deres niveau til nye højder.
Karen Halse, Anna Nielsen, Nanna Riss og Cecilie Lundholdt, skal alle har stor anerkendelse for deres vilje til at hæve deres niveau og blandt de tricks der blev sat kan nævnes at Maria Louise Winther fik sat en 5’er og Astrid Nielsen fik smidt DM’s flottest spread-eagle.
Kl. 13 kikkede solen frem i Kikut parken, hvor de danske shapere Mikkel, Lasse og Marius har knoklet hele vinteren for at lave en af Norges fedeste parker, hvilket blandt andet indeholder et såkaldt ”pool” setup. Dette skulle de danske freestylere prøve kræfter med tirsdag eftermiddag til dette års brand session, der var sponseret af Appertiff headwear.
Mærket der specialisere sig i goggles og solbriller er med til DM for første gang i år og det er derfor fedt at de allerede fra første år er klar til at sætte deres præg på ugen.
Til et hvert rigtigt pool party følger en BBQ i solen og bag grillen stod ingen ringere end dansk skiforbunds femme fatale nr. 1 og 2 Marie-Louise Andreasen og Anna Monnerup.
Da de to brandvarme kvinder, havde fået udstyret de pølse hungerende DM deltagere med et klassisk ”DM-sæt”, bestående af en ristede hotdog og en Monster, gik DM’s mainman Christoffer Hove på mic’en og annoncerede og nu skulle deltagerne en tur i poolen.
Og det var tydeligvis ikke kun grillen og de to krager bag den, der var brandvarme, for deltagere fyrede den af med store trickes og vilde spins fra alle tænkelige vinkler i den kreativt indrettede pool. Særligt da de kreative freestylere begyndte at gappe fra halfpipen og ind i poolen fik publikum virkelig noget for pengene. Ingen gik dog større eller vildere end Lasse Lehwald, der lettede fra kanten af pool’en svævede 5 meter over jorden, igennem luften og landede usvigeligt sikkert på vulkanen midt i poolen, til jublen fra publikummet, der blandede sig med den sprøde hip hop for musikanlægget i parken.
Lasse claimede da også dagens vildeste trick, men da der også skulle udnævnes en overall vinder, måtte han se sig slået af Geilo local Mikkel ”sokken” Jørgensen der af naturlige årsager følte sig hjemme i det svedige pool setup. Mikkel fik imponeret dommerne i en grad, der gjorde han greb sejren foran både ski og snowboard konkurrenter og kunne lade sig lade sige kåre som den samlede vinder af dette år Appertiff pool party.
Dette års DM uge er velsignet af et hidtil uset stort antal juniorer og disse gave den også fuld gas i poolen. Særligt de unge kids fra Hareskoven og Københavns skiklubber viste høj niveau.
Mikkel Brandt tog prisen som bedste junior, blandt andet med en flot 7’er ind i poolen.
Mikkel er helt sikkert en ung mand, vi vil se mere til senere på ugen, når de officielle DM discipliner løber af staben.
Tilbage er der kun at sige TAK til Appertiff for en fed session og at vi glæder os til at se de dygtige riders fyre den af på ski og snowboard til konkurrencerne, der starter torsdag, med Super-mini Pipe i Kikut parken Geilo. Stay tuned for more updates!