Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Portræt: Josh Angulo, US-11

windsurf

Portræt: Josh Angulo, US-11

Første gang jeg mødte Josh Angulo var for bare få år siden i Klitmøller til VM for produtionsbrætter. Her var Josh stærkt beruset dag og nat og stod med mikrofonen, som speakeren brugte til at kommetere stævner, og gjorde grin med det hele. Jeg husker en aften til fest på det daværende ”Brændingen”, hvor han efter at værtshuset havde lukket kl 05.00, spurte hvor festen fortsatte! Nogen fyrer inviterede ham hjem til en privat morgenfest. Vi hørte næste dag om, hvordan det hele var endt med, at Josh havde smadret alt hvad han kunne komme i nærheden af!

Dette var et resultat af en mand/dreng der kort forinden havde vundet en konkurrence på Maui som ganske ung og havde skrevet store sponsorkontrakter og blev sendt rundt i verden for at promovere sig selv og sponsorerne. Men Josh havde et problem med alkohol, så det blev aldrig til de helt store resultater sammenholdt med Josh´s gigantiske talent. Under World Cuppen på Maui tilbage i ”de gyldne windsurf dage” til ”Da Kine Pro-Am”, var Josh også påvirket at stoffer på stranden om dagen. Trods det formåede han alligevel at gøre en god figur, men helt til tops kom han ikke. Josh blev udelukket fra PWA-Touren p.g.a. dårlig opførsel.

Nogen tid gik og man hørte ikke meget til Josh. Han var på afvænning og var blevet dybt religiøs! Ikke lige hvad man havde forventet fra hans side, og de fleste mente da også, at det var at gå lige fra den ene ekstrem til den anden og at det ikke ville vare længe før han faldt i igen.

Men Josh mente åbenbart noget med det og i 2000 mødte jeg Josh en tidlig morgen i ”Postal Plus”, Haiku, Maui, hvor han sad og tjekkede e-mail. Vi sludrede lidt om løst og fast. Han købte et bundt bananer og tog ned til Hookipa for at få en morgensession i surfing! Ny stil fra ”hr. døddrukken”.

2 år gik der med seriøs windsurfing på PWA-Touren. Man så ikke Josh til fester mere. Tilgændgæld var han at finde på stranden om morgenen i ”Playa de Vargas”, fordi lavvandet og vind passede. Han skulle træne.

Josh opnåede fatastiske resultater og var maget stabil. Selv når vi sejlede i Pozo under rigtig skod-forhold med små bølger og pålandsvind, kunne han virkelig rippe. Sjældent for en Maui-dreng, der som Josh Angulo er født og opvokset ved ikke mindre end Rocky Point, Oahu, Hawaii.

Det lykkedes altså Josh at fririve sig ”Maui-cruiser livet”, hvilket i sig selv er utrolig flot, da han siden han var barn har set sin ældre bror Mark, side på Hookipa på køleren af sin bil og ryge ”Pakalolo” (mariuana) og drikke øl, for så at tage ud at sejle højst 45 min.

Josh er bosat det meste af året på Sal, Cobo Verde sammen med hans kone, Claudia og deres datter. Der har han åbenbart fundet ro til at koncentrere sig om windsurfing og om at få hans nye brætmærke ”Angulo Sailbords” op at stå.

Og i denne world cup sæson på PWA-Touren, så vi en top motiveret Josh Angulo, medbringende familien og hans nye ”Cabo Verde Young Gun Team”, der også fungerede som caddies for Josh.

En 4.plads i Pozo og en 2.plads på Sylt var det der skulle til. Ny verdensmester i wave 2003: Josh Angulo, US-11. Og fuldt fortjent var det efter at have slået ”generalen”, Bjørn Dunkerbeck, E-11 på Sylt samt Maui-boy, Jason Polakow, KA-1111. Josh, der er opvokset med klassisk ”down the line” bølger er blevet verdensmester med kun 2 afholdt world cups i forhold afholdt de mest vansklige forhold man kan forestille sig for en vaske ægte Maui-boy som Josh. Det siger alt om størrelsen på Josh´s talent.

Det bliver spændende at følge Josh næste år på PWA-Touren. Som Francisco Goys´s tidligere træner, Scott Sanzhez sagde, så bliver mange kun verdensmester een gang. Personligt tror jeg sagtens han kan gøre det igen. For når man taler med Josh og ser på den måde han er, så er det ingen tvirvl om at han er en vindertype.

Read more

business

Ny boardshop

København har fået ny boardershop, Bobby‘s boardshop. Vi har været forbi for at se om det var noget. Og jo, det var det

Læs mere
surf

Gode forhold i Bunkers UPDATE

Der rullede lidt bølger ind mod Vesterhavs kysten igår og skabte super forhold for surferne. Vi har fået et billede fra Lars Petersen.

Læs mere