Postkort fra WavePark Project i Århus - del 1
Myten om at man ikke kan surfe i Danmark er for længst blevet aflivet af surf crews som finder bølger fra Skagen til Hvide Sande, på alle kysterne af de indre farvande og endda omkring Bornholm. Surfing har direkte været medvirkende til at Klitmøller, som et af de få steder har haft befolkningstilvækst i en egn som er plaget af fraflytning og skolelukninger.
Af Daniel Henriksen
For Klitmøllers vedkommende startede det med windsurferne, som senere blev efterfulgt af kitere og padle surfere. Nu præger de rent bølgedrevne surfere i høj grad billedet på alt lige fra shortboards til SUPs og endda kajakker – selvom mange hardcore surfere ikke vil mene at vi alle er i samme båd, når det drejer sig om behovet for bølger. Der er adskillige eksempler på surfere som har lagt det mere udstyrskrævende wind- og kitesurf på hylden for primært at ride bølger. Efterspørgslen for bølger eksisterer uden tvivl. Især i en tid, hvor der aldrig har været flere strømninger fra undergrunden der mikser sig med mainstreamen og fuldt bookede surf skoler med håbefulde elever der jager drømmen om at fange deres første bølger – som i manges tilfælde ikke bliver den sidste.
Som surfere kan vi altid blive enige om at der aldrig er nok surf i Danmark. Specielt for de som ikke bor på kysterne med bølger, kan det være en kamp at få identiteten som surfer regelmæssigt bekræftet og samtidigt holde balance i et studie- eller arbejdsliv og måske endda også et familieliv. Af de årsager blev idéen om en kunstig surf bølge i Danmark født for 3 år siden og i kølvandet fulgte Wavepark Project, som siden har arbejdet henimod at få dette realiseret.
Lidt syd for Hamborg, svævende med 130 km/t over asfalten af der autobahn var ⅖ af Wavepark Projects arbejdsgruppe godt på vej til Bispingen for at aflægge NORD WELLE, som er en del af SNOW DOME, et besøg. I 3 år har vi arbejdet på etableringen af en kunstig bølge, uden rent faktisk at have stiftet erfaring med om de kunstige kan måle sig med havets bølger i underholdningsværdi. Der var blevet set mange videoer af kunstige bølger, snakket med folk som havde prøvet, og nu var det snart vores tur til at prøve det.
Ford Focusen var stabilt kørende i den bagende sommersol og vi kunne nu dreje af autobahnen ved afkørslen til Bispingen. Lige der ligger SNOW DOME, som nok mest er kendt for sin kunstige skibakke. Klokken var lidt over 4 om eftermiddagen og den kunstige stående bølge NORD WELLE var lige åbnet for weekenden. Lidt overraskende var der endnu ingen besøgende at se og bølgen i det blå bassin på 6×9 meter var derfor slukket. På sin vis meget belejligt, da det gav mulighed for at udføre lidt “spionage” af teknikken bag bølgen.
Efter en god introduktion til anlægget af dagens operatør klædt i boardshorts, som gav lejlighed til at se de 8 pumper, der leverer de 8 kubikmeter vand i sekundet som er grundlaget for bølgen, fik vi hurtigt skruet finner i brædderne og hoppet i våddragten fulde af forventning. Hvordan ville det være at surfe en stående bølge, hvordan ville det føles i forhold til havets bølger og ville det være så sjovt som det ser ud? Der blev fyret op under pumperne og kort tid efter begyndte en konstant stillestående bølge at rejse sig midt i bassinet. I modsætning til havets bølger som bevæger sig relativt til jorden igennem vandet der tilnærmelsesvis står stille indtil bølgende bryder, er en stående bølge stationær i forhold til jorden og vandet bevæger sig konstant på tværs af bølgen.
Dagens bølge-operatør i boardshorts.
Før vi kunne få adgang til bølgen, var der et hold begyndere som skulle øve sig med en støttestang på tværs af bassinet. Vægtfordelingen på brættet er altafgørende for at blive på bølgen, da en stående bølge modsat havets bølger ikke har power i toppen til at give et skub fremad.
Efter de andre havde gennemført en time med støttehjul på (hvor vi nok også skulle have deltaget) var vi klar til at hoppe i. Take off fungerer enten ved at lave et drop fra kanten eller med fødderne på brættet at skubbe sig fra kanten ind i bølgen. Sværest er det at klare droppet. Til gengæld får man mere fart på tværs af bølgen, som også giver mere stabilitet og momentum til at lave et cutback, der sender én imod den anden side af bassinet.
Bassinet er omgivet af et dæk så det er muligt at stille sig helt hen ved siden af bassinet for at iagttage surfingen som udspiller sig på bølgen. På dækket er der placeret podier man kan sidde på, og i enden af bassinet er der borde, stole og sofaer hvor man kan chille og nyde en drink. I hvert hjørne er der et tårn med højtalere som spiller beats til at akkompagnere udfoldelserne i bassinet. Det hele giver oplevelsen en ekstra dimension, og pludselig er det måske ikke så stor en udfordring at få sin kæreste med når man skal ud at surfe, hvis det er i disse omgivelser det sker.
Mads er først i køen til at give bølgen et forsøg. Siddende på kanten med fødderne på brættet, som allerede er i vandet, er han klar til take off. Med et skub fra kanten er han afsted på vej tværs af bølgen. Turen bliver kort, og den ender med et wipe out efter forsøget på et sving, hvilket gør en tur til enden af bassinet uundgåeligt – han bliver nærmest spulet af banen.
Mads forsøger intenst at surfe bølgen.
Flere står i kø og vi er mere end 10 som tager vores tur på skift. Selvom det uden tvivl er surf, er det på en måde meget som at skate en rampe eller bowl; Alle venter på det er deres tur, og mens der ventes, opmuntrer man personen på bølgen med tilråb eller jubel, eller man snakker med de andre i køen. Bølgen er der altid, så alt er afmålt og organiseret og man skal ikke kæmpe om at være i position for at få sin del af det sjove. Nogle vil måske argumentere for at jagten og evnen eller heldet til at være i position til de bedste bølger er en stor del af surf-oplevelsen. Det kan der være noget om, hvis det er ets ego man har brug for at booste, men i sidste ende er de fleste nok enige om, at det er følelsen af at stå på vand og det sociale i at dele oplevelsen, som igen og igen får os alle til at komme tilbage for et mere fix.
Bassinet og det omgivende dæk med Chill-out zone i baggrunden.
Vi fortsætter indtil timen, som har kostet 23,50€, er ovre. Antallet af bølger ligger nok imellem 10 og 20 “forsøg” og den effektive tid stående på brættet er nok ikke mere end 1 minut, som uden tvivl skyldes vores manglende evner. Det er dyrt hvis man gør det op på den måde, men for samme pris ville man knap nok kunne køre i bil fra Århus til Vorupør. I timen efterfølgende kommer der mere erfarne surfere til, deriblandt manageren for anlægget som dropper ind ved at hoppe fra kanten og som blandt andet laver tail slides og 360’s. Med musikken pumpende i baggrunden, trækker vi af våddragterne begejstret over hvor sjovt og udfordrende det har været, men samtidigt forundret over hvor anderledes det var i forhold til at surfe I havet. Vi skal videre på der autobahn imod næste destination, i mens folk fortsætter med at hygge denne fredag aften lidt syd for Hamborg.
At surfe i naturlige bølger er en uerstattelig oplevelse der udover at være underholdende og udfordrende, også bidrager til en forundring og forståelse af naturen og det som skaber de bølger vi kaster os ud i. En kunstig bølge vil ikke give en oplevelse af helt den karakter. I stedet er den et godt alternativ til turerne i havet, som passer bedre ind i hverdagen, og som vi også kommer ind på i anden del, kan det være medvirkende til at opbygge en parallelkultur, der stadig har sit omdrejningspunkt omkring det at surfe.
Følg med i anden del af turen, som fortæller historien om mødet med flodsurfer-kulturen ved Flusswelle Forum i München og forsøget på at surfe den originale flodbølge Eisbach i München.