Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Pozo GC - Slalom

windsurf

Pozo GC - Slalom

Grandslam world cup i freestyle, wave og slalom finder sted her på GC fra d.10-18 juli. Dette sted her er det mest vindblæste område på canarie øerne, med en gennemsnits vind på 35-45 knob og lige over 50 knob i stødende har man rigeligt at se til som sejler.

4,7 er det mindste jeg har registreret, men selv om det blæser meget kan det faktisk godt være en fordel at have lidt større sejl på, for at holde brættet nede. Vi var ude at træne i går efter registrering, 5,5 og 40-50 knob, samtidig lå der bølger på 3-4 meter og knækkede, så man skulle lige være lidt vågen.

Det er svært at fyre den totalt af, da der er store bølger og chops i vandet, hvis man gør det kan man godt tage en super flyvetur igennem luften. Jesper ramte en chops på start linjen og fløj 10 meter ned af linjen, det så rimelig syret ud.

1 slalom dag: var torsdag, vi fik skudt 2 serier af. Den første serie vandt Bjørn og det blæste en 24-30 knob. Anden sejlads blev vundet Antoine Albeau, vinden tiltog vildt og var pludselig op på 40 knob. Det var igen Bjørn og Antoine som er mest dominerende hernede. Bjørn er rigtig godt sejlende, da Pozo er stedet hvor han træner meget, så han kender de vilde forhold. Kevin og Matt Pritchard skiftes til at tage henholdsvis 3-4 plads.

Jesper Orth viser den gode stabile stil som altid, ligger nogenlunde midt i. Kurosh Kiani skal lige vende sig lidt til de barske forhold, kender det selv fra sidste år, man bliver lidt overrasket af den vindstyrke man har hernede. Jeg selv Thomas Larsen har lige brækket en lille tå på de sten som Pozo er super kendte for, så jeg bliver nød til at se hvad de næste par dage kan gøre i ro. Jeg kan så lige sige, at det smerter rimelig meget at gå i fodstropperne med en brækket tå.

2 slalom dag: Formiddagen blev lagt ud med kvinders freestyle, vinden måtte gerne tiltage lidt mere så vi kunne få nogle slalomrunder igennem. Kl. blev 12.30 før vi kunne skyde første start. Det var Antoine Albeau som vandt foran Bjørn Dunkerbeck, Kevin Pritchard blev nr.3. Vinden lagde sig netop som finalen var overstået, en usandsynlighed her i Pozo, men det sker engang imellem.

Mere nyt kommer løbende her fra slalomstævnet, Riders.dk har følerne ude og venter flere spændende beretninger fra de danske topsejlere!

Read more

surf

Quiksilver Ferry Wave Classsic 007

Alle snakker om vejret i øjeblikket og det gør vi også… Vejrudsigten til formentlig verdens første surfkonkurrence på en færgebølge var ikke den bedste

Læs mere
sheriders

Bettina Honoré sikrer OL-billet

En afsluttende 11.-plads i sølvfeltet giver Bettina Honoré en slutplacering som nummer 45 ved VM, og dermed er Danmark for første gang nogen sinde sikret repræsentation i kvindernes windsurfingklas...

Læs mere