Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Pressemeddelelse fra Jesper Vesterstrøm

windsurf

Pressemeddelelse fra Jesper Vesterstrøm

Pressemeddelelse

Tirsdag den 24. juni 2008.

Professionelle Jesper Vesterstrøm vil lære unge at leve deres drøm ud. Han afholder nu en windsurfing-camp, hvor han øser ud af sine erfaringer som professione l w indsurfer. En stor del af overskuddet går til, at 20 børn bliver sendt i skole i Ghana.

Jesper Vesterstrøm er 3-dobbelt Nordisk Mester og ligger nummer 2 på verdensranglisten. Han har i år vundet to bronzemedaljer ved Formula World Grand Prix tour og ved Formula EM 2006, sølv ved Euro-Cup 2007 og sølv ved North American Championship 2008. Sommeren 2007 blev han også bronzevinder ved World windsurfing Grand Prix i Formula Racing Championship. Nu giver han sine erfaringer videre til unge talentspirer.

Jesper Vesterstrøm s windsurfing-camp for de unge er en privat camp, som tager udgangspunkt i hans eget "Living The Dream"-koncept: Ikke blot at drømme, men at lære at udleve sin drøm konkret, hvilket har bragt ham selv til det professionelle stadie, han er på nu. Han vil ganske enkelt videregive sit motto: "If you can dream it you can do it!".

Arrangementet afholdes i Skive i fem dage fra søndag 29. juni kl. 13.00 til torsdag 3. juli kl. 17.00. I alt deltager 17 børn og unge mellem 14-18 år fra både Danmark og Norge. Campen er ikke støttet af noget forbund, men får dog støtte fra Hotel Strandtangen, NUEX, NeilPryde, Organic Food Bar og Cottonfield. Der vil være rig mulighed for fotografer til at komme med i bådene på vandet.

Jesper Vesterstrøm fortæller: "Målet med campen er, at de unge kan se og lære om, hvad der skal til for at blive professione l w indsurfer hjemme i Danmark. Det er ikke nemt at være ung, have en drøm og bare føre den ud i livet, for hvordan man bliver en professione l w indsurfer står ikke i bogen: "Hvad kan jeg blive"."

På campen bliver alle emner gennemgået: Kapsejlads, målsætninger, PR-arbejde, sponsorsøgning, den rette ernæring og alle de ting, som skaber den røde tråd i en professionel sportsmands tilværelse. Og de unge får også rig mulighed for at komme med ud at sejle, da der findes to både og to hjælpetrænere.

Der er mere info at finde på Vesterstrøms egen website under youth projects på linket: http://vesterstrom.com/procamp En stor del af overskuddet fra campen kommer til at gå til projektet "School for Life". De 17 unge kursister på campen sender i alt 20 børn i Ghana i skole, hvor de lærer at skrive og læse. Læs mere om "School for Life" her: www.ghanavenskabsgrupperne.dk/index.php?id=26

Interviewaftaler samt pressebilleder er muligt. Kontakt venligst :

Kamilla Thirstrup Hasen, Hasen PR & Management, +45 61680658 eller Jesper Vesterstrøm direkte på campen: +45 26125111

E-mail: kthasen@webspeed.dk

Web: www.hasen.dk og www.vesterstrom.com

Read more

windsurf

Annexet i Helsingør slår dørene op!

Nordkyst-Teis og countrybandet The Saloonmen spiller op til dans, så hygge og er garanteret..

Læs mere
sheriders

Quiksilver Woman

Quiksilver, der har lavet surf- og snowgrej i årtier, har nu startet en ny tøj linie til kvinder.

Læs mere