På pudderjagt i det nordlige Honshu

Vi får af og til postkort tilsendt Riders.dk indbakken, nogle mere interessante end andre. For selvom at Japan er på alles læber denne vinter, så er Kasper Pedersens postkort fra den nordlige og forholdsvis ukendte del af Honshu ekstra spændende.

Tekst: Kasper Pedersen
Billeder: Kasper Pedersen og Anders Nørgaard Hansen

Efter 11 timer i et fly klarer de fleste energifyldte danskere at tage bussen direkte fra lufthavnen til Hakkoda eller flyve videre til Hokkaido samme dag. Vi vil hellere bruge første dag i Narita (lufthavnsbyen) på at slappe af i onsen, besøge det smukke Narita-san Shinshō-ji tempel og spise lækker sushi på en af de lokale japanske restauranter. Check-in på hotellet åbner først kl. 15.00, men det hjælpsomme personale vil med glæde passe på vores tasker mens vi udforsker byen.

Lokal specialvarebutik.

Gågade mod Narita-san Shinshō-ji templet.

Efter en nat med god søvn er vi tilbage i lufthavnen for at hente vores lejebil, som vi havde bestilt med vinterdæk, firehjulstræk og plads nok til alt vores grej. Køreturen til Morioka gik flyvende – alle hastighedsskiltene på motorvejen viste 50 km/t, men alle kørte 100+ km/t – vi valgte ret hurtigt bare at følge trafikken. Morioka har ca. 300.000 indbyggere og ligger perfekt ift. skisportsstederne Appi Kogen, Geto Kogen, Hachimantai, Shizukuishi og Tazawako.

Kasper får røgvelsignelse i Narita-san Shinshō-ji templet.

Appi Kogen

Første skidag valgte vi at tilbringe i Appi Kogen, fordi det ligger højt og der få dage forinden var kommet en våd varmfront ind over Japan efterfulgt af 21 cm sne i Appi Kogen. I løbet af skidagen faldt der ca. 30 cm nysne og eftermiddagen var dejlig dyb. Onsen på Appi Kogen havde et genialt udeområde hvor du kan sidde i det 44 grader varme vand mens himlen dumper sne ned i hovedet på dig.

Geto Kogen

Dagen efter tog vi til Geto Kogen, som i denne sæson kun er overgået af Myoko Kogen i akkumuleret snefald, og ramte en vanvittig snestorm som gav 70 cm nysne oven på 53 cm fra dagene forinden. I Geto Kogen skal man passe på de mange flade stykker hvor man hurtigt sidder fast og skal kæmpe for at komme fri igen.

Kasper er stoked over vanvittigt dyb sne.

Vi fandt ved et tilfælde en snow cat, som agerede shuttle bus fra hovedbygningen hen til en stolelift med en helt fantastisk uberørt linje lige under sig. Efter fem ture med blower pow, konstante faceshots og sne i lungerne var klokken blevet 15.30 og liften lukkede. Vi blev enige om at det var den dybeste skidag vi nogensinde havde haft og tog i Geto Kogens onsen, som også har et udeområde, der efter sigende har en flot udsigt, men vi oplevede den kun i white-out snestorm.

Anders i tree run, skoven har massere plads og ingen kører der.

Efter en perfekt dag var vi bange for at skituren peakede for tidligt, men hver dag herefter blev kun endnu vildere og skiturens udvikling var kun til at drømme om! Næste morgen vågnede vi op til 45 cm mere i Geto Kogen og vi gentog successen under liften fra dagen forinden. Trætte kroppe og en plan om at stå op kl 5 næste dag gjorde at dag 6 blev brugt på at udforske Morioka og få en god omgang sportsmassage hos KENSEN; 40 min for 200 kr.

Udsigt til vulkanen Mt. Iwate som også navngiver hele regionen.

Anders velsigner trane med vand i tempel.

Dag 7 sprang vi hotelmorgenmaden over og kørte afsted mod Hakkoda kl 6 om morgenen for at nå frem til liftåbningen. Køreturene i Nordhonshu er noget alle bør opleve. Undervejs så vi skilte med tsunami-advarsler, advarsler om vaskebjørne, hjorte, aber og bjørne på vejbanen, og køreturene op til hvert skisportssted foregik næsten udelukkende i snestorm med høje snevægge (2+ meter) i vejkanterne.

Der falder altså seriøse mængder sne her.

Hakkoda
Vi ankom midt i en kæmpe snestorm af japansk champagnesne og mødtes med vores Amerikanske ven, Danny, som var ankommet to dage inden og kunne vise os et kæmpe urørt skovområde med let adgang fra Hakkodas lille stolelift. Her kørte vi hele dagen i drømmesne – den bedste og letteste sne vi nogensinde har prøvet.

Anders forstår ikke hvor al den sne kommer fra.

Næste dag var vi tilbage til liftåbning i Hakkoda igen for at prøve gondolen op til toppen af bjerget. I køen mødte vi en ældre australsk mand, Michael, som har været i Hakkoda i mange mange år – han betegnede sig selv som The original white man i området. Han kendte bjerget ud og ind og forklarede at vejrudsigten ikke fungerer i Hakkoda, og at man generelt bare forventer ca. 40+ cm ny blower pow hver nat. Michael havde egentlig en gruppe med sig, men tilbød at vi kunne køre med en tur så vi kunne undgå at ramme en af de mange floder der løber i dalene. Efter en god tur mellem snemonstrene med farlige tree wells med plads til en bus kom solen frem og vi besluttede os for at tage stoleliften og køre vores tree run resten af dagen.

Kasper i de få solskinsminutter vi oplevede på turen.

Ajigasawa

Efter to succesfulde dage i Hakkoda blev vi anbefalet at tage til Ajigasawa. Her tog vi gondolen op, tog skins på og fulgte sporene op til toppen af Mt. Iwaki. Det er den smukkeste gåtur – stilhed i helt hvide snedækkede træer med udsigt til havet. Desværre blæste det så meget oppe på toppen af Mt. Iwaki at vi hverken kunne spotte linjer eller køre ned med tryghed, så vi valgte at køre tilbage til træerne hvor vi kunne køre i det enormt smukke terræn med 5-10 meter mellem træerne.

Kasper på skins, earn your turns, Mt. Iwaki.

Som herefter nyder en tur en tur mellem drømmetræerne.

Sidste dag på ski var vi tilbage i Ajigasawa med en plan. På vores hike dagen inden havde vi spottet et helt fantastisk backcountry face som lå helt uberørt på skyggesiden med fantastisk sne. Skins på, gå op, skins af, kør ned. Repeat til der blev mørkt. En perfekt måde at slutte en fantastisk skiferie af på.

Kamera camp, getting the perfect shot.

Anders i en scene fra Frozen.

Resten af turen havde vi egentlig planlagt at tilbringe i Tokyo ved Shinjuku og frekventere Golden Gais barer, men en isklump på vej ud af Aomori knækkede oliefilteret af bilen, og vi måtte i stedet nyde resten af ferien i Aomori, som i øvrigt er den storby i verden, der får mest sne: 13 meter om året.

Udsigten fra vores hotel mod den mere kendte skidel af Japan, Hokkaido.

Vejene er altid hvide I Aomori.

De afsluttende ord

De fleste tror at en skitur til det nordlige Honsu er enormt dyr, men her er de faktiske priser vi oplevede:

• Fly tur/retur: 4000 kr.
• Billeje 13 dage: 4500 kr. Husk at få et internationalt kørekort med fra DK!
• Hotelovernatning med morgenmad: 300-400 kr for enkeltværelse.
• Frokost: 50 kr. Maden på bjerget smager ikke specielt godt, så den har vi erstattet med SOYJOY energibarer og gelpacks.
• Aftensmad: 150 kr. Sushi!
• Liftkort: 150-300 kr. I Ajigasawa kan man købe enkelture med gondolen for 80 kr hvis man vil hike op ad Mt. Iwaki.

Vores plan for næste år

• Narita – Jetlag-dag.
• Shirakawa-Go – Ingen lifter, earn your turns.
• Aomori – Hakkoda & Ajigasawa.

Vi siger tak til Kasper og Anders for postkortet. Har du selv været på en spændende tur som du godt kunne tænke dig at dele med vores læsere, så skriv til info@riders.dk. Vi var også selv på puddermission i Japan i midt januar, hvor vi besøgste Myoko Kogen. Læs vores artikel her: Shiro Experience – den komplette skioplevelse i Japan

Her til sidst kan du se en video fra drengenes tur.