Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Quiksilver Wave Riders 2010

dm

Quiksilver Wave Riders 2010

I weekenden d. 4-5 september bliver danmarksmesterskaberne i paddle surf afviklet i Klitmøller.

I foråret lancerede en gruppe frivillige initiativtagere en surf tour på dansk grund. Det betød 4 konkurrencer hen over sæsonen. Vi er nu nået til tredje stop, som er Quiksilver Waveriders eller rettere betegnet danmarksmesterskaberne. Konkurrencen er sat til d. 4-5 september i Danmarks surfmekka Klitmøller, Thy. Arrangørerne håber at vejr og vind vil samarbejde, så vi kan få afviklet et fantastik DM. Sidste stop af touren var Westwind Open d. 24-25 juli, som måtte aflyses pga. bølgeforhold. Herunder kan du læse mere om den danske surf tour, som forhåbentlig er kommet for at blive.

Du kan læse mere omkring DM og sidste stop af touren, Hurley Open: 8-10/10, her på riders.

Vi ses i Klitmøller d. 4-5 september!

Quiksilver-waveriders-2010_poster

Pressemeddelelse fra surftour.dk i foråret

Padle surfingen i Danmark har de seneste år fået et voksende antal udøvere og gennemgået en stigning i det generelle præstationsniveau.
Konkurrencemæssigt har sporten dog hidtil stået uden et formelt, gennemsigtigt og årligt tilbagevendende format. Derfor løftes sløret i foråret for det nye DM i surfing 2010 under navnet SURFTOUR.DK.

”Tour”en består af fire konkurrencer med hver sin hovedsponsor. Disse afholdes på fastlagte datoer -uden reserveweekender- og er fra initiativgruppens side pålagt formelle krav til standarden. I 2010 er konkurrencerne planlagt følgende weekender:

Spring Battle: 22-24/5

Westwind Open: 24-25/7

Quiksilver Waveriders: 4-5/9

Hurley Open: 8-10/10

Eftersom SURFTOUR.DK er et frivilligt initiativ uden økonomiske interesser vil gebyrer udelukkende gå til afvikling og forbedring af tour’ens konkurrence-events.
Indmeldingsgebyret for den enkelte deltager er 200 kr. Er man medlem af NASA (Klitmøller surfklub) som støtter op om konkurrencerne, så koster det kun 100 kr for at deltage. NASA har længe været til hjælp ved afholdelsen af stævner, og det falder os derfor naturligt at samles under NASA’s flag.

Hvert event i SURFTOUR.DK vil tilbyde en junior-,ladies- og men’s open konkurrence. Der føres en officiel rangliste kun for de indmeldte surfere, der har dansk pas, men overordnet vil stævnerne være åbne for alle – danskere som udlændinge.

Read more

Kevin Langeree

Kevin Langeree skadet

Kevin Langeree pådrog sig en alvorlig knæskade ved sidste PKRA stævne på Fuerteventura under mændenes dobbelt eliminerings finale heatet. Det sker desværre en gang imellem at man bliver sat ud af s...

Læs mere
DBO

Nivå ranglisten i gang

Så er Nivå stævnet i gang og på førstedagen er der blevet afviklet både Kona og Formula sejladser. Vinden startede let ud fra formiddagen og regn og hagl førte til udsættelse for sejlerne. Først ko...

Læs mere