Quiksilver Waveriders DM 2006
Pressemeddelse
Der blev i weekenden afholdt Quiksilver Waveriders DM 2006 i surfing ved Klitmøller og Agger.
Lørdag var bølgerne perfekte på Bunkers i Klitmøller til at afholde juniornes konkurrence. Vinden var lett offshore og bølgehøjden¾ meter.
Juniorerne viste gode takter og det var en fornøjelse at se deres glæde ved surfing i en så ung alder. De yngste deltagere var 9 år og den ældste 14 år.
Der blev udvist godt kammeratskab i bølgerne ved Bunkers, til glæde for forældre og arrangører.
Søndag var der lovet større bølger, så der var håb om Nr. Vorupør kunne levere de rigtige forhold for seniorer, men swellet lod vente på sig, så derfor blev konkurrencen flyttet til Agger, hvor der var større swell og bedre bølger. I begyndelsen var vinden sydlig og bølgerne var i skulderhøjde.
Senere drejede vinden mere til sydvest og blæste bølgerne lidt i stykker, men til gengæld voksede de i størrelse til over hovedhøjde.
Det blev en hård konkurrence, hvor der bla. blev lavet floatere, cutbacks, snaps tailslides osv.
I finalen kunne man se på surferne at kræfterne var ved at slippe op, men det forhindrede ikke en flot opvisning med surfing af høj klasse.
Vi takker vores sponsorer Quiksilver, West Wind Klitmøller, Dark Blue Board Shop, Riders, Xstore, og Xboard.
Steen Carstens
Danish Surfing Association
Resultater:
Mens open
1) Sven Hansen
2) Eddie Salazar
3) Alexander Wolthers
Junior 11-15 år
1) Casper Steinfath
2) Kasper Kvist
3) Mikkel Hansen
Mini groms max 10 år
1) Jonas Wolthers
2) Peter Steinfath
3) Ole Johansen
Dommere:
Sean Rolls, Eric Campell og Stewart Eagles