Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Quintel tager Formula EM 2007

windsurf

Quintel tager Formula EM 2007

Franske Julian Quintel FRA-421 vandt Formula EM 2007 i spanske Santa Pola med Ross Williams GBR-83 på andenpladsen mens hollandske Adriaan van Rijjselberghe NED-2 snuppede bronzen foran Jesper Vesterstrøm DEN-111

Jesper Vesterstrøm har udsendt følgende kommentarer i en pressemeddelelse
”Stævnet varede fem dage, og vejrudsigten var desværre rigtig dårlig. Når der er mere end 90 deltagere bliver vi delt op i fleets og seeded efter verdensranglisten. Jeg startede i gult felt, som havde en god balance til det blå. Jeg startede med at ligge nr. 1, men stoppede med at plane, da vinden var på sit minimum og blev overhalet af fire andre. Jeg fik sejlet mig op på en 2 plads. De næste fire dage gik med en masse sejladser, hvor vi ikke fik gennemført noget, da vinden aldrig lige var nok. Jeg var nr. 1 i mange af de sejladser, som blev skudt af, -desværre.

På sidste-dagen var der næsten ingen vind, og den lå lige på grænsen til det "lovlige”. Jeg vidste, det ville blive svære forhold. Jeg gjorde det heller ikke nemmere for mig selv ved at blive parkeret på startlinien i den første sejlads og derefter ryge i vandet i alt det kaos, der var på linien. Ved 1. sejlads på sidste-dagen slutter jeg som nr. 10. Ved 2. sejlads lavede jeg ingen fejl, Verdensmesteren fra Australien, Steve Allen, lå foran mig, men lavede en fejl, og den udnyttede jeg og passerede ham og sejlede i mål som nr. 1. Desværre var de to heats, vi sejlede, totalt ulige fordelt, så det at lave en top 5 i mit gule felt var uhyre svært, hvorimod at dem, som lå i det blå felt havde nemt ved at lave gode placeringer. I dagens sidste sejlads var vinden endnu mere på sit minimum, og starten var lagt tæt under land, hvor der ingen vind var. Jeg kom fint af sted, men vinden var svær at lure op ad banen, og jeg sejlede i mål på en skuffende 8. plads.

Så jeg sluttede på en skuffende 4 plads ved dette EM. Målet var at vinde, og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg også havde kunnet gøre det med lidt flere sejladser og et samlet fleet. Det er virkelig en skam, at et så stort stævne skulle afgøres i så dårlige vejrforhold uden vind, og at fordelingen i grupperne var, som de var.”

Klik her og se de smalede resultater. Nikolaj Kruppa ligner en 25 plads efter ikke-europæerne er trukket væk

Read more

ski

West coast skiing

Selv om ski sæsonen er slut for de fleste, har amerikanerne stadig gang i deres resorts. Tjek de fede billeder samt film fra hver dag ud her.

Læs mere
snowboard

MDP: Picture This Teaser

Sidste år var MDP bag den top svedige 'People', nu står de klar med helt nyt HD gear og noget der ligner en episk film - Tjek op for teaseren her!

Læs mere