Recap: Underground Jib Arena åbningsevent
Efter stor omtale og længere tids planlægning slog Underground Jib Arena endelig dørene op for vintersæsonen 2010/2011 med et brag af et åbningsevent. Det hele gik ned lørdag den 18. december på Genforeningspladsen i nordvest.
En stor bunke frivillige hjalp glædeligt til, og det tog ikke lang tid at få tilshapet rampen, stillet telte op og hentede de forskellige remedier. Der var sørget for gratis bananer, æbler, pærer og vindruer til alle. Burn kom med et massivt lager af deres forskellige energidrik så der var sikret god energi dagen lang. Desuden kunne man holde varmen med gløgg og æbleskiver eller en varm pølse fra grillen. Royal Copenhagen Snowboard Club var også mødt op og gav alle boardere mulighed for at få vokset og slebet sit board gratis. På præmiesiden der var sørget for præmier fra Visit Sweden, Bataleon, Volcom, Din Camp og Dalbello til den store konkurence senere på eftermiddagen.
Interessen for eventet var enorm og køen til rampen var lang. Der blev kørt en masse og givet fuld gas fra alle sider, hvad enten det var danmarks elite eller nogle helt nye i freestyle gamet. Martin Skovbjerg AKA ”DJ Er du Dum Eller Hvad” ankom klokken 14 og fyrede herefter op for de vilde tunes. Dermed var stemningen lagt for dagens hovedpunkt, nemlig konkurrencen.
Settuppet som kunne rammes fra rampen var en 4 meter flat boks, en 6 meter battleship boks samt en 6 meter C boks. Der var desuden blevet bygget en kicker på siden af battleship boksen så man kunne gappe de første 4 meter af boksen og lande på det sidste down stykke.
Formatet var en åben kvalifikation fungerede som en ”expression session” hvor alle kunne deltage. Riders’ne havde en time til at køre de forskellige obsticals og vise deres værd. Efter dette gik de 7 bedste skiløbere og de 7 bedste snowboardere videre til finalen hvor hver rider havde 5 hits på valgfrie obsticals.
Hos skierne var niveauet meget højt. Der blev smidt mange forskellige switch ups og andre kombinationer. Johan Duus smed stilede ”blindside 360 switch up – 270 af” på battleship boksen, spins af C boksen og spins op til battleship boksen fra gappet. Mikkel Ibsen viste af hans inline skater skills også kan bruges på ski og underholdte med switch up på c-boksen og ”switch 270 på-pretzel-270 af” på flatboksen som nogle af hans højde punkter.
Det var dog Lasse Dam Rasmussen som løb af med førstepræmien på et gavekort for 2 personer til Kläppen i sverige. Gennem hele dagen og især i finalen viste han hvorfor folk kalder ham ”maskinen”. Der blev sat K-feds, både natural og unatural, spundet ”450 på-270 af” på flatboksen, frontside 450 af c boksen og andre pretzel kombination. Stor tillykke til Lasse som klart fremstod som en overlegen vinder.
Hos snowboarderne blev der også givet fuld gas og det kunne uden tvivl ses, at de var er klart overtal i forhold til deres venner på to brædder. I finalen så vi godt game fra blandt andet Frederik Skriver med stilede spins på og af de forskellige bokse. Daniel Andersen underholdte og smed en masse crowd pleasende backflips på kickerene til boksene alt i mens danmarksmesteren på snowboard, Niels Ettrup, havde kørt det tunge artilleri i stilling og holdt et højt teknisk niveau igennem hele konkurrencen.
Det var dog ingen mindre end Thue Clausen der ligesom Lasse Dam Rasmussen erhvervede sig et gavekort på turen til Kläppen. Foruden dette erhvervede han sig også et sprit nyt 2011 Bataleon fun kink snowboard. Thue har selv erfaring med danske ski- og snowboardsettups da han for anden vinter i træk er en af bagmændene bag Snowpark 8000 i Århus, settuppet som har givet inspiration til Underground Jib Arena. Thue viste igennem hele konkurrencen fed og anderledes stil med grabs og andre kombinationer udover boksene, og endte med at være den endelige vinder blandt de mange deltagende snowboardere.
Som et lille ekstra initiativ blev der til sidst afholdt en ”best trick” session hvor alle finaledeltagerne havde ét forsøg til at sætte et svært og stilet trick. Hos skierne løb Johan Duus med præmien med en helt clean ”blindside 360 switch up”, og hos snowboarderne nappede Niels Ettrup den med en backside tail switch up 270 af på battleship boxen.
Alt i alt var eventet en stor succes som trak enorm mange deltagere og publikum der trods det kolde vejr blev der til det aller sidste. Den store støtte om eventet viser at interessen for en Jib Arena eksistere i høj grad.
Fremover vil rampen være åben hver dag fra 10.00 til 22.00. Det vil helt frem til slutningen af februar være muligt at træne sine tricks på henholdsvis ski og snowboard hvorefter rampen vil blive pillet ned igen.
.
Resultat ski:
Damer:
– Camilla Eskildsen
Junior:
- Jacob Gramptorp
- Tobias Ingversen
- Simon
Herrer / best all around:
- Lasse Dam Rasmussen
- Mikkel Ibsen
- Johan Duus
Best trick
– Johan Duus
Resultat snowboard:
Damer:
– Karen Gøtsche
Junior:
- Emil
- Jesper
Herrer / best all around:
- Thue Clausen
- Niels Ettrup
- Daniel Andersen
Best trick:
– Niels Ettrup
Maggie Olkuska var forbi og har sammensat en video fra dagen. Enjoy!
Photos: Maggie Olkuska og Lasse Dencker