Riders.dk medlem af FDIM
Nyt medlem af FDIM
Riders.dk er Danmarks ældste og største portal for alle, der interesserer sig for snowboard, ski, surfing og windsurfing. Grundstenen for Riders.dk blev lagt tilbage i 2001 med en sammenlægning af to sites for henholdsvis snowboarding og surfing. Siden er sitet vokset og er i dag samlingssted for skifolk, snowboardere og surfere i Danmark.
Om FDIMf
fd–>
Foreningen af Danske InternetMedier (FDIM) er brancheforening for de danske internetmedier. Medlemmerne tæller praktisk taget alle de store danske internetmedier, bl.a. Jubii, SOL, Ofir, TV 2, DR og TV3, Ekstra Bladet, BT, Jyllandsposten, Politiken, Berlingske Tidende samt specialsites som MSN, Krak, Eniro, TDC og Den blå Avis med mange flere. Du kan se den samlede liste under medlemmer
Formål
FDIM blev stiftet den 18. marts 1997 under navnet Foreningen af Kommercielle Danske Internet Sites (FAKDIS). Bag foreningen stod en række af Danmarks største annoncebærende internet sites. Formålet var at skabe ensartede værdier for eksponering af annoncer på Internet.
FDIMs første bedrift var således også at sikre en ensartet og overskueligt målesystem for internet-trafikken i Danmark. Målesystemet, det såkaldte RedMeassure, blev etableret sammen med Gallup, der fortsat står for målingen. Systemet er rygraden i annoncesalg til websites, og monitoreres og kvalitetsikres løbende.
Ambitonen om at sikre sådanne ensartede værdier indgår fortsat som en central del af foreningens formålsparagraf, hvor det hedder at der bl.a. skal fastlægges ensartede målingsstandarder på Internet og at medlemmerne (de danske Internetmedier/sites) skal dokumentere disse målinger. En ambiton som FDIM altså fylder godt ud gennem aftalen med Gallup om RedMeassure.
Men foreningens formål er i dag defineret bredere end ved starten for 7 år siden. Siden sin første generalforsamling har foreningen udviklet sig til at blive en markedsudviklende brancheforening. Og foreningen ser det idag som sit primære formål – gennem etablering af en række fagspecifikke udvalg – at varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser i forbindelse med udgivelse af Internet sites, lægge op til drøftelse af principper for annoncering, betaling m.m. og skabe gennemsigtighed og god forretningsskik på den danske del af internettet.
Som en naturlig forlængelse af de markedsudviklende ambitioner, er det for foreningen magtpåliggende at sikre en positiv udvikling for det digitale samfund, herunder at sikre et gunstigt miljø for de e-handlende og andre virksomheder på Internettet.
FDIM ser det endvidere som et led i sit virke at bidrage med oplysninger omkring forholdene for foreningens medlemmer samt i samarbejde med offentlige myndigheder m.m. at skabe fornuftige rammer for kommerciel virksomhed på Internettet.
Læs meget mere på www.fdim.dk