Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Riders SurfTour05

surf

Riders SurfTour05

SurfTour er for dig der vil blive bedre til at surfe!

Riders er stolte af endnu engang at have muligheden for at stable denne tour på benene i samarbejde nmed 3s Tours.

Touren er tilrettelagt således, at guider og instruktører har surfboards og våddragter klar på stranden fra kl. 10.00 hver morgen. Vi camper på stranden hele dagen i en samlet gruppe. Mellem surfsessionerne hygger vi os i skyggen under en parasol, spiller beachvolley e.lign. Når lysten melder sig til endnu en surfsession, snupper man et board og en instruktør og kaster sig igen ud i bølgerne. Undervisningen er både i gruppe og individuel og derfor for alle uanset forkundskaber.

Vi garanterer ikke, at du straks efter kurset flytter til Hawaii som professionel, men vi garanterer, at du bliver bidt af surfing og får nogle sjove oplevelser i Atlanterhavets bølger sammen med nye og gamle venner.

Moliets

Moliet er en dejlig fransk Atlanterhavns by. Byen er først og fremmest kendetegnet ved den fantastiske kilometerlange sandstrand med de 1 meter høje bølger, der er perfekte til begynderkurser i bølgesurf. Moliet er naturligvis præget af, at mange unge fra hele verden mødes her efter dagens forskellige surfkurser. Langs den hyggelige hovedgade og strandpromenade finder du surfbutikker, barer, restauranter og byens diskotek.
Stemningen er helt unik, og man falder hurtigt ind i den afslappede surfkultur, der hersker overalt i byen.

Indkvartering

Vi tilbyder både individuel indkvartering og fælles indkvartering. Ved individuel indkvartering vælger dI selv lejlighedsstørrelsen mens I ved fælles indkvartering bor i 4-8 personers lejligheder med fælles køkken. Når der ikke er fællesarrangementer, er det oplagt at lave mad sammen i lejligheden.

Andre arrangementer

After-surf.
Naturligvis skal dagens oplevelser fra stranden fordøjes. Vi mødes med andre surfere i eftermiddagssolen til en øl eller en drink på terrassen på vores foretrukne bar ? L´Open. Som på en skiferie er overdrevent pral af egne bedrifter i bølgerne tilladt her. Hænger du ud længe nok, er der flere aftener om ugen live musik på L´Open.

Besøg på en surfboardfabrik.
I løbet af ugen er der rundvisning på den lokale surfboardfabrik. Her demonstreres, hvordan et surfboard bliver fremstillet og du lærer alt om de forskellige typer af boards og teorierne bag dem.

Grillaften.
Vi giver også mulighed for en hyggelig grillaften. Guiderne tænder en stor grill og laver lækker grillmad, mens solnedgangen og sommeraftenen nydes.

Vinsmagning.
Vi er i Frankrig, vinens hjemland, og guiderne arrangerer naturligvis en aften, hvor egnens vine prøvesmages hos den lokale vinbonde. Der er naturligvis ingen, der forventer, at du spytter ud.

Udflugt til Beritz eller St. Sebastian.
Med kort afstand til Biarritz og St. Sebastian, er de hyggelige havnebyer absolut et besøg værd. I løbet af ugen arrangeres derfor en endagstur til en af byerne.

SurfTourens underside her på riders

Direkte til bestilling

Sidste års Tour og galleri >> tjek her

Read more

windsurf

FOCUS CAMP

I weekenden 28-29. Maj afholdes dette års Focus! i Klitmøller. Det bliver eventen, hvor du kan komme rigtig i gang med den nye sæson, mødes med andre surfere og få stillet skarpt på dine manøvrer o...

Læs mere
snowboard

Riders SnowCamp

Så er der ingen undskyldning for ikke at tage i sneen denne sommer. Med den levende legende Christoffer Hove bag roret kan du nu komme på SnowboardCamp i sommerferien. Spænd hjelmen og bindingerne ...

Læs mere