RidersTema om vintersurf - Hypotermi
Kroppen er ikke designet til at kunne fungere i havenes meget skiftende temperaturer. Faktisk vil menneskekroppen kun på meget få steder på jorden kunne overleve i havet. Kroppen vil gå i hypotermi i de fleste tilfælde ved grader under 32.7, hvilket vil sige at kroppen lukker ned for blodtilførslen de ikke vitale organer. Ting som fedtprocent, beklædning, bevægelse og viljen til at overleve har dog en afgørende betydning for langt tid, man kan overleve i vandet. Her følger en oversigt over hvad det betyder når kropstemperaturen falder.
Hypotermi defineres som bekendt ved en sub-normal legemstemperatur – et fald i kropstemperaturen. Bevidstløshed kan opstå, idet kroppens temperatur falder fra de normale 37° C til ca 30° C. Sikkerhedseksperter fra USLA (United States Lifesaving Association) har anslået, at halvdelen af alle, der i almindelige statistikker efter søforlis betegnes "drukneofre" rent faktisk er døde af kulde og hypotermi. Ikke af drukning. Bevaring af kropsvarmen er ofte den største forhindring, som folk, der er faldet i havet må kæmpe med. Koldt vand "stjæler" så at sige kropsvarmen 25-30 gange hurtigere end luften. Når man har mistet kropsvarme nok til at opretholde den normale legemstemperatur befinder man sig i hypotermisk tilstand. Nedsænkning i koldt vand afkøler huden og det ydre væv meget hurtigt og inden for 10 til 15 minutter begynder kroppens kerne-temperatur (temperaturen i hjerne, rygmarv, hjerte og lunger) at falde drastisk. Dine arme og ben bliver følelsesløse, stive, lammede og totalt ubrugelige. Du kan miste bevidstheden og drukne før kroppens kerne-temperatur falder tilstrækkelig til at forårsage din død.
Kroppens "Hot Spots"
Visse områder af din krop er såkaldte "hot spots" der afgiver kropsvarme hurtigere end andre områder. Disse "hot spots" behøver ekstra beskyttelse for at undgå hypotermi. Hoved og hals er de mest kritiske områder. Fra siderne af brystkassen og armhuler, hvor der er meget lidt fedt og muskelmasse, er der en også en stor varmeafgivelse. Lysken afgiver også store varmemængder, da store blodkar dér ligger tæt på kroppens overflade.
Temperatur oversigt.
37-35,5 grader celsius:
Kroppen begynder at ryste for at sætte gang i stofskiftet og hæve temperaturen. Det virker, men koster meget energi. Rent pratisk får du svært ved at koncentrere dig og løse simple opgaver.
35,5-33 grader celsius:
Kulderystelserne tager til, og får svært ved at tale eller tænke. Du bliver disorienteret og mere eller mindre ligeglad med, om du dør. Pulsen falder.
33-30 grader celsius:
Musklerne går i krampe. Din krop afskærer arme og ben fra friskt blod for at holde hjerte, hjerne og lunger i gang. Du får hukommelsestab.
30-27 grader celsius:
Du er nu bevidstløv og har en ekstremt lav puls. Dine reflekser fungerer ikke længere, og dit hjerteslag bliver uregelmæssigt. Du har 50 procents chance for at overleve.
27-25 grader celsius:
Du får blødninger i lungerne, mens hjernen holder op med at fungere. Hjertestop.
Under 25 grader celsius:
Du er nu klinisk død. Ikke desto mindre er der faktisk eksempler på mennesker, der har overlevet kropstemperaturer under 20 grader. Derfor er en af de første færdelsregler i arktiske egne, at uanset om en person ser ud, kan man aldrig være sikker.
Behandling
Den reddede person skal iføres tørt/varmt tøj og pakkes godt og grundigt ind i tæpper! Endvidere kan varme drikke være en hjælp, men skoldhed kaffe med rom i er ikke en løsning! Alkohol er no go! Hold personen i alm stuetemp. ikke noget med at tænde og saunaen og så regne med det virker – det kan medfører hypertermi (stærk form for hedeslag)
Kilde: M og livredning.dk
Følg med på Riders og læs næste del af vintersurf temaet om padlesurfing. Her giver Vincent Bakker sit bud på hvilket udstyr man skal have fat i og hvor man kan tage hen for at surfe i vintersæsonen.