Robert Sand og SA part 1
Hej Riders
Lad os skrue tiden tilbage til midten af november, jeg er lige ankommet til Sydafrika, hvor jeg skal tilbringe det meste af vinteren med træning. Jeg havde hørt at the Southeaster allerede var startet med at blæse og bølgerne været nogenlunde, hvilket jo var et godt tegn da det var tidligt på sæsonen og første gang jeg havde været der i november.
Jeg har gennem de sidste mange år, brugt Sydafrika som mit foretrukne vinter træningsspot. Vinden kommer fra venstre og er stærk, hvilket er hvad jeg foretrækker og giver gode forberedelser til konkurrencerne hjemme og i world cuppen og bølgerne er i rimelig størrelse, typisk mellem 2 og 3 meter.
Planen for vinteren var at blive i SA i lidt over en måned, tage hjem og holde jul med kæresten og familien og derefter tage tilbage til SA i to måneder mere.
Fanatic bruger SA som et af sine test and development steder og jeg skulle bruge noget tid på test af de nye waveboards for 2006. Vi havde mange prototyper at teste og der skal skrives en testrapport fra hver gang man har prøvet boards. Hvilket sejl man har brugt, størrelse på bølger, hvor man har sejlet og vindretning og så selvfølgelig oplevelsen af de boards men har stået på; planingsegenskaber, højde, fart, balance, drejeegenskaber med forskellige typer sving og steder på bølgen og mange andre faktorer og sidst men ikke mindst; kan det sejles både af en prof en knap så øvet. Det sidste er meget vigtigt for netop Fanatic, da alle teamsejlere bruger almindelige produktionsboards. Samtidig skal det også passe den mere normale windsurfer, da det jo er ham der skal købe boardet. Det er et stort arbejde der skal laves hvert år og meget forskelligt hvor meget energi mærkerne lægger i det. Fanatic bruger meget tid på at teste udstyr både i Sydafrika, Portugal og på Hawaii. Jeg skulle teste sammen med Klaas Voget og vores rapporter skulle så sammenholdes med rapporterne fra Hawaii, så der kunne blive lavet nye prototyper i Portugal, som dermed bliver sendt til videre test. Det tager 1-2 uger fra vi har givet feedback på en linje af boards, til vi kan have nye prototyper til test.
Det er spændende at have indflydelse på hvilke boards der kommer i handlen, men også en del arbejde som man kan høre og noget der giver mindre tid til freesailing, vå må f.eks. ikke ligge og springe på boardsene, hvis vi knækker en prototype skal der laves en ny magen til, hvilket ikke er det store problem, da de er computer shapede, men det tager altsammen tid og waveboardsene skal være klar til produktion i starten af januar 2005, så de kan være på markedet sidst på sommeren i august/september.
Vi havde rigtig gode resultater med en linje af prototyperne, som hele test teamet var super glade for, og som vi ikke kunne forbedre, selvom vi prøvede med flere små ændringer og nye prototyper. Der er blevet ændret en del på waveboardsene fra 2005 til 2006, nye størrelser, shapes, rockerlines og i det hele taget tror jeg det bliver noget der kommer til at passe rigtig mange sejlere virkelig godt. Jeg glæder mig ihvertfald til at få mine nye boards.
Nåmen det gik der altså meget tid med den første måned og selvom vinden var lidt slap i det de første par uger, var det helt klart værd at være i Sydafrika de 5 uger inden jul.
Efter en veloverstået juleferie, kunne jeg så vende tilbage til SA i starten af januar og skulle denne gang bo sammen med nogle af drengene fra DK bl.a. Hans Bardram, Ralf Sohl fra Riders, Mikkel Asmussen og en hel del andre i Peter Petersens luksus palads ved Sunset Beach.
De næste to måneder skulle først og fremmest bruges på at blive bedre til at windsurfe, jeg havde nogle planer om et par nye ting jeg gerne ville lære. Derudover skulle jeg også have taget friske billeder af mig selv og bruge lidt tid på at filme til en den nye DVD “SPAM”, som jeg kører som et projekt, sammen med min ven fra SynVision, Peter Jensen.
SPAM bliver en action packed DVD, med parts fra Klitmøller, Gran Canaria, Sylt, Sydafrika og Maui med det meste af toppen fra world cuppen, der gør hvad de gør bedst.
Roberts part 2 fra SA bliver brag en af de kommende dage. … stay tuned