Rønbjerg Open 2012
Nordjydsk Windsurfing klub har lagt sidst hånd på årets program til Rønbjerg Open 2012. Klubben har høstet mange erfaringer fra sidste års stævne, som havde 61 deltagere, og har nu forbedret resultatformidling og service i sejladsområdet.
Rønbjerg Open 2012 afvikles den 16. – 17. juni og byder på følgende nyheder:
- Windsurfere og kitesurfere har fælles glæde ved vinden og havet, og igennem de seneste år, er der afviklet flere gode distancesejladser som f. eks. Waterz og Neilpryde Ø-Grandprix hvor windsurfere og kitesurfere har konkurreret på samme bane. Rønbjerg Open vil for første gang i DBO’s historie være åben for deltagelse af kitesurfere, hvilket bliver en spændende udfordring, som vi ser frem til.
- Under stævnet vil vi igen have særlig fokus på DBO’s Open Fun koncept. Open Fun er en enkel kapsejlads form, som er rettet mod sejlere, som vil prøve kræfter med kapsejlads, eventuelt kun har en enkelt dag til rådighed, eller endnu ikke er helt klar til at deltage i ranglisten. Open Fun er en fantastisk chance for dig til at prøve kræfter med kapsejlads – uanset alder, niveau og udstyr.
- Rundt omkring i landet deltager kvinder i konkurrencer, men ofte er deltagerantallet begrænset. Vi vil derfor gerne opfordre de mange kvinder, som finder glæde ved enten wind- eller kitesurfing til at støtte op om arrangementet, således at vi får mere Girlpower ind i stævnet.
Besøg stævnesiden, hvor du finder Indbydelse og program for stævnet 2012
Skulle du have spørgsmål eller brug for yderlig information er du velkommen til at kontakte os.
Hust at der er gode penge at spare ved tilmelding senest 8. juni…