Roxy Jam Biarritz 2008
Her sidder jeg så på event-pladsen ved ROXY JAM 2008 og kigger ud over vandet, ligesom jeg gjorde I går aftes, som var vores sidste aften med hyggelig musik og solnedgang. Jeg er ikke I tvivl om hvilken følelse det er jeg har I maven. Det har været en fantastisk uge, og nu når jeg sidder her med mine ørebøffer på hovedet og med min computer på lårene mens jeg kigger ud på nogle af verdens bedste surfere surfe deres kvartfinaler, kan jeg ikke komme udenom at jeg ikke har lyst til at tage hjem om halvanden time (og endda før finalerne). Er ikke helt kommet frem til om det er Biarritz der har fanget mig I sin “magiske bobble” (som Jennifer Smith, sponsoreret af Roxy og vinder af sidste års ROXY JAM, og sidste års verdensmester I longboarding, beskriver det), eller om det er så enkelt at det bare er ROXY der har formået at gøre denne by magisk i en uge, men magisk er her, og magisk har ugen været!
Dette event har været så fantastisk at det nok er svært ikke at få det til at lyde overdrevet, men jeg vil nu alligevel forsøge, for det har været en fantastisk uge med virkelig mange oplevelser som man ikke får på daglig basis. Og det vil jeg rigtig gerne dele med jer piger derhjemme, og give lidt inspiration til dels at tage til Biarritz, og til dels at lægge næste års sommerferie under ROXY JAM i Biarriz, for det vil helt sikkert garanterer jer en fantastisk ferie med en masse oplevelser ud over det sædvanelige.
Men ja, Verdensmesterskaberne i longboard surfing, ja hvad skal en windsurfer fra lille Danmark som mig dog til sådan et event sidder i nok og tænker. For at være ærlig tænkte jeg det selv da ROXY var så fantastiske at sende journalisten Anne-Sofie Helms og jeg herned i en uge. Men nu hvor jeg sidder her ved ugens ende giver det meget mere mening hvad vi dog skulle i Frankrig. Vi skulle have en fantastisk uge med en masse fantastiske oplevelser og møde en masse spændende mennesker fra det firma som støtter mig så meget som windsurfer, og som bidrager med så meget til de sportsgrene som vi alle elsker så meget.
Ugen har været en fantastisk blanding af surf for piger, kunst, musik og ellers bare alle former for leg i vandet i en perfekt kombination. I en forening hvor en masse forskellige piger har kunnet udtrykke dem selv på forskellige måder, mens vi andre har kunnet hygge os til det, prøve lidt af det hele og fejret pige-surf på aller aller fineste maner.
Hele ugen har konkurrencen kørt, samtidigt med at vi har kunnet se en masse kunst af piger som på en eller anden måde har tilknytning til board-kulturen. For eksempel mødte vi, da vi var ude og sejle med ROXY’s sejl-pige Samantha, en pige som er tidligere pro snowboarder igennem 10 år i halfpipen og tidligere sponsoreret af ROXY. Hun var min personlige favorit på udstillingen, med en kæmpe bølge formet i en blanding mellem hønsenet og silkepapir. Desuden er det hende som har lavet alle de malede gipsfigurer af alle ROXY-pigernes overkroppe som i måske tidligere har set eller hørt om (Disse gips-afstøbninger bliver desuden lavet for at støtte kampen mod brystkræft). Virkelig spændende at møde en pige som hende som virkelig har forfulgt sin drøm, og nu stadig via sin første drøm kan udleve den næste igennem den første, og samtidigt blive i den ”verden” som hun fra starten har beskæftiget sig med og elsker.
Hende mødte vi som sagt på ROXY-båden, da vi en dag var så heldige at komme ud og sejle med den. En fantastisk solrig dag med masser af hygge. Denne dag var min klare favorit-oplevelse, da det at møde Samantha (tjek www.roxysailing.com) var en fascinerende oplevelse i sig selv.
Sam som alle kalder hende, er en fransk pige som har fulgt sin drøm om at sejle en form for konkurrence, hvor hende og hendes 60fods store sejlbåd er med i et race jorden rundt.
Der er kun to piger med i dette store race, hvoraf Sam er den ene. Reglerne er enkle, man har en rute, man har en båd, og man har sig selv. Man må ikke bruge motor, og man må ikke gå på land. Dvs. At Sam sejler jorden rundt ene og alene på sin båd i lidt over 3 måneder. Og så har hun endda vundet dette race to gange. Det må man sige er imponerende! Personligt ville jeg blive træt af at være helt alene efter forholdsvis kort tid, men hun gør det i 3 måneder, og så endda i ekstreme forhold med masser af vind til tider, for ikke at snakke om kæmpe bølger på åbent hav. Sam fortalte bl.a. om en sejlads, hvor en næsten mastehøj bølge (altså masten på hendes egen båd) havde væltet hele båden om kuld, hvor hun ene og alene måtte få den fri af vandet igen, og spørg mig ikke hvordan hun gjorde det… tror hun er en af de mest imponerende piger jeg har mødt! En fantastisk tur hvor vi sluttede af med at en af ROXY’s surfpiger fra konkurrencen, Sam og jeg hoppede i vandet og legede og blev trukket efter den sindssygt kraftfulde båd i et tov med en bøje i. Vi hyggede så ubeskriveligt meget og grinte konstant mens vi kæmpede om at komme op og ligge på bøjen.
Sindssygt sjovt! På vejen hjem lavede et tv-hold fra Wales et interview med os alle tre for at have en surfer, sejler og windsurfer fra ROXY sammen, og det var super sjovt og virkelig svært, for de snakkede et andet sprog (som man snakker i Wales), og så skulle jeg f.eks. svare på dansk, og de andre på deres sprog, så det var total vollapyk. Alt i alt en fantastisk dag.
Udover alt det sjov der var på vandet og på land under dette event var der hver aften koncerter ved stranden. Den vildeste oplevelse var en koncert hvor en stor scene var sat op på en lille strand omringet af klipper med indbyggede trapper og balkoner, som kom til at virke som de perfekte omgivelser til at se en koncert. Med solnedgangen i baggrunden bag scenen, sand som underlag, og bølgernes skvulpen i baggrunden, kunne jeg ikke forestille mig en bedre kulisse for en koncert til et event som dette, eller i det hele taget bare en hvilken som helst koncert. Det var drømmeagtigt, og at opleve denne koncert med 8000 andre mennesker, og vores lille ROXY/Quiksilver-slæng fra Prag, som vi lærte at kende hernede var fantastisk.
Desuden var det rigtig fedt at møde nogle af ROXY-pigerne og snakke med dem. Det er vildt inspirerende at møde nogle piger som i den grad som de gør forfølger deres drøm om at lege hver eneste dag i vandet, og rejse rundt med alle de andre piger på touren. En kæmpe inspiration som får mig til at sidde tilbage her med en følelse om at det eneste rigtige er at følge sine drømme hver dag, og knokle for det.
Nu har jeg rykket min computer med i lufthavnen, og afslutter nu denne lille historie fra min fantastiske uge til ROXY JAM i Frankrig, mens jeg sidder og venter på vores fly tilbage til Danmark. Desværre har jeg tjekket vejrudsigten som lover masser af regn, så nej, helt rigtigt føles det ikke at rejse hjem…
Herfra et kæmpe ALOHA til alle, og en stor tak til ROXY for en fantastisk uge, og for at i gør så meget for os piger på vandet, i sneen og nu også i kunsten og musikken!!!
Rigtig rigtig god sommer til jer alle, glæder mig til at se jer på vandet… og mon ikke at vi også snart skal have et nyt tøse-arrangement i Danmark
/ Ida Boesen
ROXY, Hot Sails Maui og Star-Board
I løbet af ugen har jeg desuden blogget lidt om vores tur og hvad vi rendte og lavede de enkle dage, og i er selvfølgelig meget velkomne til at smutte forbi min hjemmeside og se hvordan vores uge forløb og se flere billeder: www.idaboesen.com