Rusutsu udvider horisonten for den eventyrlystne freerider

”Rusutsu… Prosit!”. Ja, det er altså også navnet på den glemte freerideperle udenfor Niseko. Her kommer Riders.dk’s bud på, hvorfor man, som engageret freerider, bør besøge Rusutsu Resort.

Japan er godt på vej til at blive en mere konventionel ski-destination for europæere – og dermed også danskere. Det historisk lukkede land lokker med fremmed kultur, underlig mad og sidst, men ikke mindst, uanede mængder af sne.

Hokkaido

Mange af de nye turister bliver lokket til nordøen Hokkaido, hvor der bestemt også er formidabelt skiløb. Hokkaido kan betragtes som Japans Alaska; der er øde, koldt og urimeligt langt imellem alting. Man lander med flyet i Hokkaidos hovedstad, Sapporo, der er væsentligt større end København, hvorefter man bliver transporteret af nogle velmenende japanere, der, på trods af deres manglende sprogkundskaber, altid er meget opmærksomme på at hjælpe deres besøgende ud til den ønskede destination.

Disse nye turister fra Europa (og i særdeleshed også Australien) samler sig ofte i og omkring skiområdet Niseko. Niseko er, i forhold til japanske standarder, et kæmpe skiområde, og det tiltrækker derfor mange turister. Sproget i Niseko er engelsk, og lokalt kendes byen da også som ”Little Sydney”, da den japanske kultur så småt er blevet erstattet af vestlige øko-kaffebarer og moderne crepe-restauranter. Niseko tilbyder på skisiden et formidabelt backcountry-område med mange udfoldelsesmuligheder. Det betyder selvfølgelig, at der er mange mennesker – på et relativt lille område, vel at mærke. Noget, der i særdeleshed er ærgerligt, for i virkeligheden har Hokkaido meget mere at byde på.

Rusutsu

Tager man bussen en lille time væk fra Niseko, ligger der et næsten lige så stort skiområde, der hedder Rusutsu. Her er der ikke så moderne og pænt som i Niseko, men der må derimod ryges på restauranterne, og kineserne, der fylder det meste af resortet, har åbenbart ikke helt forstået at sætte deres goggles ordentligt på endnu. Rusutsu Resort tilbyder – udover sin ’autentiske charme’ – mange ting. Hvis man får kæmpet sig forbi det kæmpestore, talende træ i indgangen, kan man både opleve svømmehal, rensdyrklapning, en falsk, indendørs alpeby og meget mere, der nok i virkeligheden skal udforskes på egen hånd.

Skiområdet

Alt dette er meget sjovt, men skiløbet i området er sådan set af ret høj klasse, og med et liftsystem, der, ud fra japanske standarder, er moderne og nogenlunde varmt, er skiområdet ganske udmærket. Eftersom det mest er kinesere på familieferie, der har råd til at bo i Rusutsu i en hel uge, er der ikke så mange skiløbere på højt niveau – slet ikke indenfor backcountry. Det betyder også, at man i Rusutsu i langt højere grad end i Niseko vil have friske spor, og man kan være næsten sikker på ikke at møde nogen, hvis man bevæger sig udenfor resortets grænser.

Rusutsu har således rigtig meget godt terræn at bevæge sig i, og højdemeter er der tilmed også flere af end i Niseko. Med det mundrette navn ’Shiribetsu-dake’, eller bare ’Mount Shiribetsu’, liggende i baghaven gemmer Rusutsu på en sand guldgrube for backcountryskiløbere. Før turen går nedad kræves dog omtrent tre timers hike til toppen, men Mount Shiribetsu er et relativt overkommeligt bjerg at komme op ad. Der er dog en meget stejl passage midt på bjerget, der kræver en smule forsigtighed og overvejelse.

Forskellige ruter

Bjerget er nogenlunde cirkulært, da det er en gammel vulkan, og det betyder, at man kan stå på stort set alle sider af bjerget. Hver side tilbyder noget forskelligt, og er man til et stille og roligt tree-run, er nordsiden en sjov og lang tur. Nordsiden er bedst, hvis der er dårlig sigtbarhed på dagen, eller man bare mangler at føle hofte-dyb sne og anskaffe sig et skæg af puddersne, når man når ned til bunden.

Er man derimod til lidt mere udfordrende ”big-mountain”-skiløb, der smager af Europa, skal man holde sig til sydsiden. Her finder man en meget bred og stejl gryde, der i højsæsonen ofte er pakket med et relativt stabilt og enormt dybt snelag. På sydsiden findes flere forskellige ruter afhængigt af humør, men den mest populære må nok være det åbne face, der folder sig ud stik mod syd. Her finder man sommetider vind-spines og generelt stejlt terræn, der kan få enhver skiløber til at føle sig som Candide Thovex.

Hiking

Den nemmeste vej op på bjerget går fra selve resortet, der egentlig ligger på samme bjerg, og derfor er man også lige på ridge-linen fra start af. Denne vej op er dog ”ulovlig”, og bliver man fanget af Ski-patrol, konfiskeres ens lifkort. Udover det er nordvest-siden nogenlunde spiselig at hike (og endda også lovlig). Her kan man desuden ramme to forskellige toppe af bjerget, så afhængig af dagen, vil man altså kunne nå to ture på hver sin side af bjerget.

Ordentlig forberedelse

Som nævnt ovenfor er Rusutsu stadigvæk ukendt for de fleste europæere. Det betyder, at backcountryskiløb fylder relativt lidt i området, da sporten ikke ligefrem bliver udøvet af japanere. Resultatet af det er dels, at der ikke er så mange, der ødelægger ens spor og linjer, dels at der ikke er nogle officielle lavinerapporter eller nogen særligt avanceret vejrudsigt. Det sidste komplicerer planlægningen af turene i området en del, og man bør derfor virkelig være forsigtig og gerne forhøre sig blandt de lokale, inden man, som udefrakommende, begiver sig på eventyr i ”baghaven”.

Selvom Japan er kendt for en relativt lav lavinefare, er der stadigvæk folk, der mister livet på bjerget, og man skal ikke mange år tilbage for at finde det seneste dødsfald forårsaget af en lavine på Shiribetsu. Der er heller ikke nogen særligt effektiv redningstjeneste til rådighed i tilfælde af uheld og skade. Derfor anbefales det altid at forhøre sig ved de lokale, og det kan således give god mening at arrangere en tur med nogle af de lokale i området, der har taget turen før.

Mindre risiko

Er man ikke til en tre-timers hike og udfordrende linjer, kan man nøjes med, hvad der bliver kaldt ’the shutes’, eller lavinerenderne på dansk. Disse ligger på ridgen, inden man bevæger sig op på selve Shiribetsu. De bliver kaldt ’the shutes’, da det er her nogle af de største laviner afgår i foråret, og dermed ødelægger faunaen under snelaget, hvorfor der heller ikke er nogen træer, men derimod grobund for fantastisk skiløb. Turen indebærer en let og overkommelig hike på en times tid, og man ender tilmed på pisten igen uden at skulle ud af bindingerne for at gå. Her er rig mulighed for at slå sig løs, da hver ’shute’ starter i en åben tragtform, hvor toppen er helt fri for træer, inden man længere nede møder et mindre skovområde med fede drops og obstacles.

In-bound freeride

Er vejret dårligt, eller magter man bare ikke at trække sine skins på, kan man nøjes med noget lækker in-bound freeride. Her er den efterhånden kendte Supernatural Park et perfekt venue. Får man den første lift op efter et snefald, har man helt naturlig, urørt park for sig selv. Her er således både drops og rails lavet af organiske materialer. Det er sikkert og vist, at man her bliver træt, før man keder sig, så parken er helt sikkert også et besøg værd.

Rusutsu er et sted, man som skiløber ikke bør gå glip af – også selvom man bor i Niseko for ugen. For den nette sum af 50 danske kroner kan man nemlig blive fragtet med bus til og fra Rusutsu. Hvis man har tænkt sig at bevæge sig ud i Backcountry, skal man forberede sig ordentligt og altid have det rette udstyr med. Lad være med at være ’den dumme australier’, der uforvarende siger ”It’s not a slidy mountain…”, men lav derimod hjemmearbejdet og vær forberedt på alt.
Rusutsu er for dig, der vil have noget ud af din Japan-tur, og således gerne vil bevæge dig udover det, du kender i forvejen. Hokkaido har mange høje tinder, der indbyder til freeride og backcountry-skiløb. Rusutsu er én af mange af disse tinder, og fælles for dem alle er, at de byder på unikke oplevelser, der adskiller sig fra dét, man kan opleve i Europa.

Tretten timers flyvetur er således ingen undskyldning for at gå glip af unikt skiløb i det japanske.