Sæsonens første skitur: SUCCES!
I lørdags smagte 2 busfulde danske skientusiaster vinterens første sne. Riders.dk arrangerede i samarbejde med DanskiXtreme et kick-off arrangement, der satte sæsonen på skinner. Turens gik til SnowDome (eller DOOM) i Hamborg, der efterhånden er danskernes ski-hjemmebane, i hvert fald for os parkrotter.
SnowDome har, som de fleste nok ved, et fint rail setup, som den freestyle-orienterede del af forsamlingen brugte det mest af dagen på at ødelægge. De fleste obstacles er ret godt shapet, og parken er fin underholdning i de par timer, som man når at stå på ski i.
Profiler som Rasmus DJ, Lasse Rasmussen og Rasmus Faber, der alle er med i den kommende RAD film, hjalp Riders.dk med at skyde sæsonen i gang i det nordtyske, og der var god stemning på hele holdet hele dagen. Tricksne når aldrig rigtig højsæson niveauet, og dagen står i det hele taget i hyggens tegn, men man skal ikke undervurdere en SnowDome tur i forhold til udvikling af ens skiløb. Det kan virkelig højne ens skitur at friske talentet op med en tur til Tyskland.