SA - part 5.
Så er vi efter hånden oppe på 5 fortællinger om det hæsblæsende Cape Town, hvor godtfolk samles.
Sidst sluttede jeg hvor vi var på vej ud til en kulturoplevelse i det afrikanske natteliv, og jeg skal lige love for at festlige aftener ikke er forbeholdt den nordlige halvkugle(!) – det krævede ihvert fald at vi afprøvede KGB som er en slags hovedpindspille som sælges i håndkøb i supermarkedet hernede.
Og det er ikke så lidt i lover i reklamerne – NUL tømmermænd – originalt blev den udviklet i Rusland i 70’erne. Pillerne blev lavet til at holde KBG spionerne ædru’e – dette kunne man ikke få til at virke, men i stedet fik man ingen tømmermænd dagen efter. Tro det eller ej men det virkede, men det kan jo lige så godt være de 40 liter vand og den halvvarme pizzaslice som lige rives ned som god-nat-mad.
Normalt når vinden holder pause i Cape Town, er der ofte vind lidt længere nord på, så 3 mand høj pakkede vi den babyblå fox (et kanon køretøj med daglige startproblemer og uden mulighed for låse dørene) og smækkede den i 5. for at have Elandbaai som næste stop.
Og hvilken tur – vi snakker 220 km hvor ca halvdelen foregik på en grus vej der støvede så meget at støvet stormede ind ad alle huller i bilen – eks den utætte bagdør – så der være et herligt lag af støv overalt i bilen.
Rejsen som vi vælger at kalde det bød også på to ganges møde med den afrikanske ordensmagt. Den en gang var et rutinemæssigt tjek af folks kørekort, så efter en sludder for en sladder med en noget mistroisk betjent fik vi lov at drøne videre – det skal hertil lige tilføjes at vi her kun have kørt 500m af de 220 km. Af vores mentor og troldmand Peter P (ham vi bor hos) havde vi fået anvist en smutvej langs jernbanen som var en 80km grusvej. Det var her støv-infernoet tog til, alt imens den ene græskarmark efter den anden susede forbi. Det var en snorlige vej med et par enkelte sjove indslag så som pludselige huller, et par enkelte sving og modkørende og i det hele taget ikke meget at hidse sig op over – bortset fra at vi for enden møder ordensmagten endnu engang. Denne gang var det en endnu mere tvivlsom person som efter alt at dømme bare var fra et privat vagtværn. Ikke desto mindre var han meget autoritær som han stod der og stillede spørgsmål på afrikan (et af de 17 officielle sprog), en ordentlig mukkert af en pistol i siden af bæltet og så en vild ide om at denne gratis vej pludselig have en vejafgift på 3500 Rand – nogenlunde det samme som 3400 danske spir. Efter lidt snak frem og tilbage skulle det vise sig at han var urolig gavmild hvis vi betalte kontant og dermed kunne vi køre videre 20 rand fattigere.
Eftersigende skulle der de to forgående dage have været ganske fornuftig vind, men da vi kommer frem, var der kun vind til fedt-planing med 5.8+. rimelig nedtur efter at have kørt så langt! Vi hang lidt Elandsbaai og blev enige om at stedet helt klart have potentiale til at være et være et drømmespot hvis forholdene ville det.
Turen hjemover gik uden de store kontroversielle overraskelser og til forskel fra turen ud blev hjemturen fortaget på de autoriseret veje, i frygt for at møde den lokale ordensmagt igen.
Efter de lidt vindstille dage var vi alle begyndt at hungre efter at komme ud på vandet igen. En eftermiddags session på Melkbos bød sig ind med forhold til 4.5 uden de vilde bølger – men helt klart lige hvad man havde brug for efter et par dage uden vind over hovedet.
Desværre tillader en eftermiddagssession i Melkbos ikke at der bliver taget billeder fordi solen står lige ned i vandet og det stort set er umuligt at tage et billede ud mod vandet – så i må nøjes med et par billeder der giver en ide om omgivelserne og den brede sandstrand.
