Sandman i Sydafrika - Update 2

Siger man til folk som ikke windsurfer, at man skal afsted på surftur i 7 uger, synes de, at det er helt vildt lang tid. Men det er det jo egentlig ikke, når man står og skal til at pakke tasken for at tage hjem, så kan man ihvertfald ikke forstå, at tiden er gået så hurtigt. Og før man ved af det, sidder man i sædet og skal tage stilling til, om det er beef eller chicken man skal overraske maven med.

De 7 uger jeg var i SA er bare fløjet afsted. Forholdene har været ok, ikke vildt gode, ca. til en 8´er med pil opad. Men der har været to rigtig store dage. To dage før vi tog hjem, havde vi en fed dag på Scarborough point. Vi var egentlig kørt til Cape Point for at sejle, men det virkede ikke, da bølgerne lukkede for tidligt og der var for meget strøm. Så sammen med nogle af de andre danskere kørte vi op til Scarorough og kiggede. Det så ud til, at det var lige på grænsen til at fungere, Scarborough skal helst være mastehøjt, ellers knækker bølgen for tæt på kelpen. Men denne dag så det ud til, at det engang imellem virkede, så vi gav det en chance.

Til at starte med var det lige småt nok, det var kun omkring 3 meter, så man ramte kelpen med finnen engang imellem. Det skete for mig på et tidspunkt hvor jeg var lige ved at clubbe Bøjden Jonas med min mast, hvor vi var på samme bølge og jeg tog den hen over styret da jeg hang fast i kelpen.

Jens Munk

Kenneth Dannielsen

Den første time var vi stort set kun danskere på vandet,- Kenneth, Jens, Ida, Hans, Bøjdenboys og så væltede det ud med italienere. Det var sygeligt godt i to timer og så var det som om swellen lagde sig lidt.

To dage senere sidder Hans og jeg på vej mod Klitten, så er der et godt stykke tid før man skal til SA igen. Damn!

See ya

Robert

// Hvis du bare ikke kan få billeder nok, se Boydenboys galleri fra SA