Seriøsitetens mester - Mariano Estivill A-11
World Cup sejler Mariano Estivill ( A-11) fra Argentina er nærmest en kloning af tidligere verdensmester i wave, Francisco Goya. Med andre ord: umådelig seriøs!
Filmklip, double loop af Mariano Etivill 1,6 MB -> Klik her
Mariano Goiter på Hookipa
Kommer fra million-byen, Buenos Aires, men besluttede i en tidlig alder at flytte til Maui, Hawaii, med et altoverskyggende mål; at blive professionel windsurfer.
Længe har Francisco været Mariano´s forbillede og da de er fra samme by og tit har stødt på hinanden rundt omkring i verden til konkurrencer, har Franciso været flink til at rådgive Mariano i forskellige sammenhænge mht. sponsorer og tips til nye og svære manøvre. Ikke mindst derfor oplever han for tiden stor success.
Efter at have været roomate med Mariano gennem flere år på Maui og i world cuppen kan jeg konstatere, hvorfor Mariano er en af de meget få mennesker der klare sig igennem nåleøjet. Mariano er perfeksionist, når det gælder udstyr, planlægning af rejser og sponsorsøgning.
Marianos world cup-år er planlagt i alle detaljer. Flybilletter til bestemte World Cups er købt lang tid i forvejen og han har langt planer for præcis hvilket udstyr han skal have med. Noget udstyr skal efterlades i nogen byer i Europa til senere brug i en anden world cup og det skal transporteres rundt i lufthavne, hvilket tit giver anledning til store diskutioner og store regninger. Senest da jeg talte med Mariano havde han betalt 1.000 USD for sit udstyr på en enkelt strækning fra USA til Madrid, hvor han skulle hooke op PWA. At være World Cup sejler er ofte en dyr, ensom og besværlig affære, men samtidig en måde at blive en rigtig mand på. Når man virkelig kæmper hårdt for en sag og tingene endelig lykkedes er det en ubeskrivelig fornemmelse. Det erfarede Mariano sidste år i world cuppen, da han blæste både Vidar Jensen og brormand Ørjan Jensen ud af banen i Costa Brava freestyle og sluttede i stævnet som nummer 4. Det gav 20.000 kr. på Marianos bankkonto, som selvfølgelig blev investeret i rejser til flere world cups for at opnå mere erfaring og nærme sig målet om topplaceringer i world cuppen.
Til det nye world cup år 2004, var der efter sidste års gode resultater fra Mariano, mere støtte at hente fra sponsorene. RRD og Arrows og Da Kine er meget tilfredse og har store forventninger til Mariano denne sæson. Forventningespresset stiger, men det lader til ikke at påvirke ham. En 21. plads i årets første world cup, Hawaii Pro, efter bl.a. at have fejet Nik Baker totalt ud af banen på Hookipa, var det klart, at Mariano virkelig skilte sig ud fra mængden. Han er den eneste jeg kender der kan lave double loops på begge halser og det var da også den manøvre der gjorde at han vandt så sikkert over Nik Baker.
Det bliver nu spændende at følge Argentineren i sommerens World Cups. Men et er sikkert; han har det fede liv uanset hvad! Efter sommeren i Europa står den på en ”Travel story” i Brasilien med ”The Hommies” fra Maui, hvorefter han igen stikker snuden mod Maui, hvor der skal slappes lidt af, surfes lidt, laves nye custom-boards og teste sejl; kort sagt: Aloha Life!
Følg hvordan det går Mariano Etivill A-11, på www.pwaworldtour.com
Marianos profil på PWA: http://www.pwaworldtour.com/pwa.sys/sailors/sailor,107