Sidste nyt fra DBO&s Wave/Freestyle udvalg
Hej alle
Vi vil først og fremmest byde velkommen til denne sæson, som vi håber på bliver succesfuld med masser af sejlads. Dernæst vil vi gerne vide, om alle har modtaget dette års stævneprogram?
Sidst men ikke mindst vil vi informere om, at forhåndstilmelding og koordineret tilmelding til Quiksilver Wave/Freestyle-tour kommer til at køre over www.dbo.dk inden for en overskuelig fremtid. Det samme gælder startlicensen. Vi sender en mail, når den personlige dbo-profil bliver aktiveret på hjemmesiden.
DERFOR er det muligt at tilmelde sig koordineret til Quiksilver Wave/Freestyle-Tour ved at sende en mail til henriktang@get2net.dk eller tilmelde sig koordineret ved tilmelding til næste weekends stævne på stævnetelefonen 2793 2697.
Prisen for den koordinerede tilmelding, der dækker tilmelding til alle stævner, er 800 kr. Til det første stævne er der naturligvis ikke ekstra gebyr. Hvis stævnet den forestående weekend aflyses, justerer vi prisen for den koordinerede tilmelding.
Onsdag aften bliver det afgjort, om stævnet d. 12.-14 maj bliver afholdt eller aflyst. Det bliver offentliggjort på stævnetelefonen 2793 2697 samt på www.dbo.dk kl. 19.00.
Vi håber på et godt arrangement. Vel mødt til action!
Mvh. DBO – Wave/Freestyleudvalget