Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Silvretta Montafon satser stort med ny investering

Hochjoch

Silvretta Montafon satser stort med ny investering

Efter mange års diskussion og planlægning blev der for kort tid siden endeligt taget det første spadestik til en af de største investeringer i skiområdet Silvretta Montafons historie. Området som er beliggende i Montafondalen i den østrigske delstat Vorarlberg udvider nu med to nye gondol lifte som skal forbinde de to områder i Silvretta Montafon, Nova og Hochjoch.

De to nye gondoler vil køre i forlængelse af hinanden og gå fra Valiserabahns dalstation i St. Gallenkirch op til Grasjochdalen og videre op til Hochalpila som ligger på bagsiden af Hochjoch-området. Grasjochdalen er kendt som et freeride mekka og host for den årlige freeridekonkurrence og festival på det legendariske Hochjoch face. Problemet har dog altid været transporttiden i lift fra Hochjochområdets by Schruns til bagsiden pga. gamle og langsomme stollifte.

Pistekort fra Silvretta Montafon 2010/2011:

Dette bliver der nu lavet om på. Udover at de to skiområder, Nova og Hochjoch, nu bliver sammenhængene, reduceres transporttiden til Grasjoch til blot 12 minutter med den nye næsten 4 kilometer lange Grasjochbahn. Derudover erstatter den forlængende gondollift, Hochalpilabahn, en ældgammel stollift hvor liftiden bliver reduceret fra 16 minutter til blot 4,5 minut.

Til de to nye gondoler skal der bruges 11 kilometer trækkabel, 9000 kubikmeter beton samt 34 liftpæle hvorfra den højeste vil måle 31 meter. Grasjochbahn vil transportere skiløberne næsten 1200 højdemeter med en makshøjde for gondolen på 106 meter over jorden.

Arbejdet er netop gået i gang og forventes færdigt til november og dermed klar til den kommende skisæson 2011/2012. Chefen for Silvretta Montafon har desuden udtalt, at den nye storinvestering ikke vil komme til at påvirke liftkortpriserne for næste sæson.

Silvretta Montafon er kendt for sit gode let tilgængelige backcountry samt en af Østrigs største parker gennem de sidste mange år.

Read more

kitesurf

Wakeboard i indre København?

Søerne i København vil d. 9/7 2011 være rammen for et historisk event i centrum af København. Red Bull præsenterer Cope n´Waken er en wakeboard konkurrence og alle der har lyst til at stille op k...

Læs mere
sheriders

Maria Thomsen lever stadig livet...farligt

I går blev jeg kontaktet af Maria. Hun spurgte mig, om jeg ikke stadig lavede noget for riders.dk, for hun havde det her lille, sjove klip, som jeg da kunne smide op på siden, hvis jeg havde lyst. ...

Læs mere