Skandinaviske surfere indtager Marokko
Fredag den 16. juni troppede 18 forventningsfulde surfere fra hele Skandinavien op i Københavns lufthavn med taskerne fulde af kites, boards og kameraer. Sammen havde de kun et mål – at udforske Marokko både som rejsemål og ikke mindst som en af verdens bedste surf-destinationer. Det var Marokko Eksperten, der førte an og havde planlagt et fem dages tætpakket program med gastronomi, kultur og selvfølgelig surf!
For nogen er surf lig med action, for andre meditation og en effektiv afkobling fra hverdagen – uanset hvad det er for dig, så finder du det i Marokko. Med en kyststrækning på over 1500 kilometer og mere end 300 solskinsdage om året, er Marokko på papiret den perfekte destination. Så hvis du mangler bølger, der kan udvikle dig på brættet, eller god vind og spejlblankt vand, så læser du den helt rigtige artikel.
Marokkos surf-mekka – for begyndere og pros
Turens første stop var Taghazout, der uden tvivl må betegnes som Marokkos surf-mekka – og især er kendt for det verdensberømte spot Anker Point. Rundt omkring den lille fiskerby, der befinder sig ca. 30 minutter i bil fra Agadir, fandt vi nogle af de længste og reneste pointbreaks i Afrika – eller det havde vi kunnet, hvis vi havde besøgt stedet i den rigtige sæson (fra oktober til april). I stedet fandt vi, lige uden for vinduet, et sjovt beach break, hvor både øvede og nybegyndere øvede pop-ups og wipe-outs.
På tidligere surf-rejser til Taghazout, har vi mødt et pakket line-up og uoverskuelige store bølger på flere af de kendte spots. Her har vi i stedet besøgt spottet Panorama point, hvilket er et fantastisk point break, der leverer linjer til alle niveauer. Hele bugten er også anbefalelsesværdig, da du her er garanteret dit eget spot ved det kilometer lange beach break. Har du længe gået med en lille surfer i maven, så er Taghazout et glimrende sted at starte.
Apropos maven, så tilbyder Taghazout gastronomiske oplevelser fra det unikke marokkanske køkken, der især har sin berettigelse efter flere timer på vandet. Efter et godt gedigent måltid og en hel dag med bølger og skumsprøjt, gik turen tilbage til resortet. Vi boede lige ud til bugten (Taghazout Bay) på resortet Sol House Tagazout Bay, der er et glimrende valg – hvis du kan falde i søvn til lyden af bølger og ikke gider gå langt for din morgen session. Det kun et år gamle resort byder på alt, hvad du har brug for på din rejse: yoga, udlejning af grej, uddannede ISA instruktører og en fremrangende restaurant. Her finder du også det internationalt kendte surf akademi The Tagenda Surf Village, der med udgangspunkt i udvikling tilbyder surfkurser til alle niveauer.
Surf i ørkenen
At rejse ud i ørkenen for at finde vand og gode forhold til vandsport, kan måske virke lidt bizart. Men kun 2,5 timers flyvning fra Agadir ligger byen Dakhla, der var turens andet rejsemål. Dakhla har med den 40 kilometer lange indlandslagune, der skaber perfekte forhold, længe været et verdenskendt kite-spot. Den helt unikke natur og geografi har skabt enestående forhold, hvor det krystalklare flade vand og vinden skaber rammerne for den ultimative kite-oplevelse. På samme måde, som marokkanerne garanterer 300 dags solskin årligt, så menes det yderligere, at der i Dakhla området blæser mere end 300 dage om året. Både solen og vindens trofasthed fik vi at mærke, da der alle dage var stærk vind og høj sol.
Også i Dakhla blev vi indlogeret på et sublimt restortet, og vi blev hurtigt enige om, at hvis man er til havudsigt og bølge scouting fra sengekanten, så må West Point Dakhla betragtes som det ultimative sted at bo. Her finder du ligeledes en surfklub (The Foumbouir Sportscenter), der udlejer gear og tilbyder undervisning på alle niveauer. Tager du udelukkende til Dakhla for at kite, vil vi i stedet anbefale Dakhla Attitude Hotel, der er placeret midt i Shaharas ørken og er Marokkos mest miljøvenlige. Hotellet ligger et stenkast fra lagunen, og du finder derfor ikke en bedre lokation. Herfra kan du nemlig gå lige ud af døren, pumpe din kite og surfe indtil kroppen siger stop – og derefter kravle tilbage til baren.
Udover kitesurfing kan vi på det varmeste anbefale Dakhla som en fantastiske destination for alt slags surf. Her er der i særdeleshed værd at rejse for de uendeligt lange right hand bølger og de meget tomme line-ups. Du finder her mere end 12 forskellige spots i en radius af 100 kilometer. Ønsker du at besøge Dakhla går der direkte fly fra Casablanca og lagunen ligger kun 35 min i bil fra lufthavnen. Hvis du kitesurfer løber sæsonen mere eller mindre hele året, men leder du efter store bølger, så anbefaler vi, at du rejser mellem oktober og april.
Skal din næste tur går til Marokko, så anbefaler vi, at du kontakter Marokko Eksperten, der er Danmarks absolutte mest erfarne, når det drejer sig om rejser i Marokko.