Ski - Julie Lundholdt vinder af Årets sportspris
Prisen er indstiftet af Dansk Skiforbund i samarbjede med Northlander Skitours som har leveret et rejsegavekort på 10.000kr., denne gives til udøvere der har opnået flotte resultater såvel danske som internationale.
Riders.dk fangede Julie (Dansk Mester i Snb X 05 og 06) til 4 hurtige spørgsmål, men allerførst siger vi Tillykke med prisen!
Det er lige sket og du er nu vinderen af Årets sportspris, er du overrasket?
Ja, det må man sige – Egentlig vidste jeg slet ikke der var en sportspris.
Hvad betyder prisen for dig?
Det er en stor hjælp på et meget stramt budget, det er kærkommet.
Sæson skal snart sættes igang, hvad er planerne?
Først går turen til bad Gastain hvor den første worldcup skal køres, derfra kommer der løbende konkurrencer og håber rigtig meget på en måneds træning i Mammoth Cal. Derovre ligger der så også worldcup stævner der skal afvikles.
Hov? Hva så med DM07?
Pt. ser det lidt stramt ud, Mammoth er klart meget tiltalende da det kan gavne min personlige udvikling meget.
Som ægte vinder er der vel nogle skud der skal sendes ud?
Stor tak til vennerne i USA og Canada og helt sikkert også Jer i Dk der altid har troet på mig! Det betyder utroligt meget at have støtte hjemmefra!
Også skal der naturligvis et stort skud ud til mine sponsorer: Dr. Zipe, Helly Hansen, Københavns skiklub og Dansk Skiforbund.