Ski-Shop Strandvejen genåbnet – ”Præcis som i gamle dage”
Riders.dk har fået en stribe billeder fra den nyrenoverede butik og fangede Mikkel Asmussen på mobilen, mens han stod i en butik og købte nye fladskærme til butikken.
”Ude er alt golf udstyret og butikken er nu sit velkendte gamle jeg, spækket med Surf udstyr, Wind surf, Kitesurf og Wakeboard. Præcis som i gamle dage. Og vandski også må vi ikke glemme!”
Som man kan se på billederne er den 300 m2 store butik rigtigt nok tætpakket med både gear og tøj. Af mærker kan nævnes Fanatic, JP Australia, Quadro, AB Plus, Robberto Ricci Designs, Cabrinha og North.
Butikken har åbent hverdag fra 10 til 17.30 og lørdag 10 til 14. Men Asmussen indrømmer grinende.
”Med en vejrudsigt som i morgen er det nok på eget ansvar at komme efter kl. 14. Kysten kalder.”
Hvad sker der så til vintersæsonen?
”Til vinter kommer butikken til at leve op til sit navn. Der vil være ski overalt. Præcis som i gamle dage.”
Adresse og åbningstider
Ski-Shop Strandvejen
Strandvejen 163
2900 Hellerup
Tel. +45 39 45 60 60
Mandag til fredag 10-17.30
Lørdag 10-14
Her på falderebet indrømmer Asmussen også stærkt presset, at der vil komme fredagsbarer. Præcis som i gamle dage…