Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Tværs igennem Vorarlberg på ski

Tværs igennem Vorarlberg på ski
freeride

Tværs igennem Vorarlberg på ski

Vorarlberg er Østrigs vestligste delstat og som navnet antyder den del af Østrig der ligger før (vor) Arlberg. I Vorarlberg findes en hav af skiområder, personligt har jeg brugt meget tid i Montafon-dalen, men desværre ikke rigtigt andre steder i Vorarlberg.

Det blev der dog i sidste uge lavet gevaldigt om på. Jeg fik nemlig muligheden for at deltage i Ski Ride Vorarlberg. Her bevæger man sig, via ski hovedsageligt, igennem hele delstaten. Turen tager seks dage og går fra Kleinwalsertal i nord til Montafon i syd. Med start i Kleinwalsertal går turen til Bregenzerwald, derfra videre til Lech am Arlberg, så til Klostertal, videre til Silbertal og ender i Montafon. I sidste uge måtte vi dog droppe turen fra Hahnenköpfle i Kleinwalsertal til Schönebach i Bregenzerwald, grundet høj lavinefare, det betød 1.5 times biltur i stedet for 50 minutters skiløb.

Turen er arrangeret af Vorarlbergs turistkontor og der er sørget for det hele, så deltagerne kan nyde skituren og ikke tænke for meget på praktiske ting. Teammanageren sørger for at deltagerne har alt de har behov for og for at bagagen bliver fragtet fra hotel til hotel – kort sagt – at alt det der ikke handler om skiløb, spiller. Vi havde to nætter i Kleinwalsertal og i Montafon, og ellers en nat per hotel, så der var meget pakken om og meget logistik der skulle være styr på.

Vores fantastiske bjergguide, og fotograf, Helmut (Heli) Düringer, styrede alt omkring vores rute og sikkerhed, vi var afsted i en uge med utrolig høj lavinefare, men tog ingen unødvendig risiko. Heli er lokal fra Bregenzerwald og han kender hele Vorarlberg som sin egen baglomme.

Holdet bestod foruden bjergguiden Heli af britiske Sophie Radcliff fra Challenge Sophie, svenske Fabian Omne fra Freeride.se, Jurgen Groenwals fra det belgiske 100% Snow Magazine, Christian Schützinger fra Vorarlberg Tourism og selvfølgelig undertegnede selv.

Her følger turen beskrevet med billeder:

Ruten. Vi var dog ikke i Schoppernau, men i Schönenbach i stedet.

Dag 1. Lavinetræning med Heli // Foto: Jens Peter Frederiksen

Dag 1.Tjekker at alt grej er i orden i våd sne og blæst // Foto: Helmut Düringer

Dag 2. På ski i Ifen i Kleinwalsertal med Elmar Müller fra turistkontoret // Foto: Helmut Düringer

Dag 2. Christian Schützinger der udover at være CEO i Vorarlberg Tourism også er badass skier, var med os på hele turen. Her på vej til Hahnenköpfle (2082m) // Foto: Jens Peter Frederiksen


Dag 2. Fabian Omne fra Freeride.se på vej mod Hahnenköpfle // Foto: Jens Peter Frederiksen

Dag 2. Undertegnede forsøger at efterligne Fabian og ryger direkte på røven i en islanding, men det kan man jo ikke se på billedet // Foto: Helmut Düringer

Dag 2. Jurgen Groenwals fra 100% Snow Magazine var på splitboard og får her et velfortjent puddersving! // Foto: Helmut Düringer

Dag 2. Hoher Ifen (2229m) // Foto: Helmut Düringer

Dag 2. CEO rippin’ 🤘// Foto: Helmut Düringer

Dag 2. Undertegnede smider et sving i tung sne // Foto: Helmut Düringer

Dag 2. The Young Wolf viser hans svensker skills og går stort // Foto: Helmut Düringer


Dag 2. Jagdgasthaus Egender i Schönenbach er et hotel der ligger næsten alene midt i ingenting – der er intet internet eller dækning på mobilen, bare fred og ro // Foto: Jens Peter Frederiksen


Dag 2. Heli sætter os ind i næste dags rute // Foto: Jens Peter Frederiksen

Dag 2. Ægte Vorarlbergs käsknöpfle – ost og spätzle og ristede løg – det er lækkert, men ligger tungt // Foto: Jens Peter Frederiksen

Dag 2. Jagdgasthaus Egender // Foto: Jens Peter Frederiksen

Dag 3. Vores seje teammanager Andreas Schwarzmann aka. Black Beauty havde altid styr på det og en engeribar i lommen til de trængene // Foto: Jens Peter Frederiksen

Dag 3. Lech am Arlberg // Foto: Helmut Düringer

Dag 3. Solnedgang i Lech, Heli findes altid med sit kamera i hånden // Foto: Jens Peter Frederiksen

Dag 3. Mange forbinder alperne med fondue – vi skulle selvfølgelig også have fondueaften. Vi tog den store menu og kunne vælge mellem ost, olie og en suppe til at smide lækre sager i // Foto: Jens Peter Frederiksen

Dag 3. Skål i schnapps! // Foto: Jens Peter Frederiksen

Dag 4. Sophie Radclif fra Challenge Sophie fik overtalt os til en solopgangshike, jeg var ikke meget for at skulle SÅ tidligt op, men….
// Foto: Helmut Düringer

Dag 4…..det var virkelig værd at kommer ud af sengen og se solen stå op over Lech // Foto: Helmut Düringer


Dag 4. Solopgang i Lech // Foto: Jens Peter Frederiksen

Dag 4. Photo of a photo of a photo // Foto: Helmut Düringer

Dag 4. På fjerde dagen fik vi muligheden for at stå på ski med den lokale og tidligere 2x FWT-vinder Nadine Wallner. Det er altid fedt at stå på ski med en lokal. P.S. Hun står viiirkelig godt på ski. // Foto: Helmut Düringer


Dag 4. Fabian Omne på vej mod Langen am Arlberg // Foto: Jens Peter Frederiksen

Dag 4. Nadine Wallner spotter linjer i hendes baghave, Klostertal // Foto: Jens Peter Frederiksen

Dag 4. Muttjöchle (2074m) i Sonnenkopf i Klostertal på vej mod Silbertal i Montafon. // Foto: Helmut Düringer

Dag 4. Den fjerde dag var virkelig lang – vi var på ski før solopgang indtil efter solnedgang. Sophie Radcliff midt i skoven et sted mellem Muttjöchle og Kristberg-skiområdet i Silbertal // Foto: Jens Peter Frederiksen


Dag 4. “Hello – it’s me” // Foto: Jens Peter Frederiksen

Dag 5. Hochjoch freeride center i Silvretta Montafon – Her kan du stoppe ind og få nyeste meldinger om forholdene // Foto: Helmut Düringer

Dag 5. På vej mod Zamangspitze (2386m) // Foto: Jens Peter Frederiksen

Dag 5. Fabian Omne tjekker sin linje. // Foto: Helmut Düringer


Dag 5. Flyvende svensker // Foto: Helmut Düringer

Dag 5. Sidste område på turen – Gargellen. // Foto: Helmut Düringer

Dag 5. Gargellen ligger helt op mod grænsen til Schweiz – Vi hikede op og kiggede ind til naboen // Foto: Helmut Düringer

Dag 5. Den sidste aften var der aftensmad i det afsidesliggende Gauertalhaus. Vi skulle gå i 45 minutter fra parkeringspladsen for at komme til huset. Turen ned foregik på kælk og tog 10 minutter. Desserten var intet andet end kaiserschmarrn og en kæmpe portion af det! // Foto: Jens Peter Frederiksen

Read more

Den dansk-grønlandske OL-atlet Laila Friis-Salling
Laila Friis-Salling

Den dansk-grønlandske OL-atlet Laila Friis-Salling

Selvom man kun har stået på ski i 6 år, kan man godt komme til OL. Det er i hvert fald tilfældet for Laila Friis-Salling, der har fået en kvoteplads tildelt til OL i Freestyledisciplinen halfpipe. ...

Læs mere
Shiro Experience - den komplette skioplevelse i Japan
Myoko Kogen

Shiro Experience - den komplette skioplevelse i Japan

I Japan er der pudder og varme kilder nok til alle, men hvordan sikres den komplette skimæssige og kulturelle oplevelse? Vi tog med danske Shiro Experience til Myoko Kogen og fandt svaret. Tekst: S...

Læs mere