Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Skive MaritimCenter indbyder til vintertræning

windsurf

Skive MaritimCenter indbyder til vintertræning

Vintertræning i Skive

MaritimCenter Skive arrangerer i samarbejde med Skive Sejlklub og Skive Windsurfingklub vintertræning for alle interesserede.

Det nystartede MaritimCenter Skive inviterer alle interesserede sejlere og surfere til vintertræning i fem weekender i den kommende vinter. Den første træningsweekend er 8.-9. November, og herefter følger endnu en træning 14 dage senere, den 22.-23. november, inden der afholdes tre planlagte træningsweekender i 2009. Arrangementet er en udløber af den vision nogle fremsynede borgere, politikere og klubmedlemmer søsatte i Skive for fem-seks år siden.

Optimale træningsforhold.

Den planlagte vintertræning, der afvikles af MaritimCenter Skive i samarbejde med Skive Sejlklub og Skive Windsurfingklub, tager udgangspunkt i de helt enestående rammer der er skabt i Skive, for dyrkelse af elitesejlsport. Skive er det eneste sted i Danmark, hvor man kan tilbyde både sejlere og surfere en komplet pakke med optimale forhold. Det indbefatter for sejlernes vedkommende perfekte forhold i havnen, kombineret med gode muligheder for en god og billig indkvartering. Vindsurferne kan bo i hytter lige ved siden stranden, hvor de kan have deres surfbræt liggende. Skulle nogen være så uheldig at få en glasfiberskade på deres båd, er det blot at trække båden ind i det moderne værksted, som er tilknyttet Skive Sejlklubs lokaler

Kendte trænere.

Når man blander disse gode fysiske rammer, med nogle anerkendte trænere, er det målet at skabe et træningsmiljø, hvor sejlerne simpelthen ikke kan lade være med at komme for at træne. MaritimCenter Skive har derfor tilknyttet Peter Hansen, Kasper Sohn, Emil Toft Nielsen, Simon Toft Nielsen og Torben Kornum som trænere. Dette er navne som igennem deres egen karriere har sat deres præg på elitesejlsport i Danmark igennem de sidste mange år.

Attraktivt træningsmiljø

Hele regionen har længe savnet et målrettet tilbud til de talenter der er i området. Ved at tilbyde træning på et højt niveau, er det målet at opbygge et attraktivt miljø for både optimister, jollesejlere, windsurfere, storjoller og kølbåde. Dette skal være med til at fastholde, og rekruttere nye sejlere til glæde for det maritime miljø i hele området.

Datoerne bliver følgende:
2008
8.-9. november 2008
22.-23. november 2008
2009
14.-15. februar 2009 (uge 7)
14.-15. marts 2009
28.-29. marts
Trænere vil være:
Peter Hansen
Kasper Sohn
Emil Toft Nielsen
Simon Toft Nielsen
Torben Kornum
m.fl.
Trænerassistenter:
Hasse Neve
m.fl.
Set-uppet for vintertræningen
Der vil som udgangspunkt ikke være nogle sejlere der får tilknytte en fast træner. I stedet for, vil vi skabe et maritimt miljø, hvor både optimister, jollesejlere, windsurfere, storjoller og kølbåde der deltager i vintertræningen, er med til at skabe et attraktivt miljø, hvor man kan lide at træne, og man kan mærke at man kommer videre med sin idræt.
Dette er kun starten på et tilbud til sejlerne i området, om høj kvalitet i deres træning, som skal fortsætte når denne vintertræning er forbi. Vi tror meget på at viden-deling er vejen frem til at skabe dette elitemiljø, og det er bl.a. et af vores formål med at tilknytte Peter Hansen til centeret.
Peter Hansen har i mange år været en del af det 49ér miljø, som er opbygget i Kaløvig, der har arbejdet ud fra filosofien om:” Det er lige meget hvem af os der vinder OL medalje – bare det bliver en af os”. Han kender derfor på sin egen krop vigtigheden af at skabe dette miljø.
Kasper Sohn har i en del år været en velanset træner indenfor E-jolle og zoom, samtidig med at han oprindelig kommer fra Skive. Vi er derfor glade for at Kasper har ønsket at fungere som træner på MaritimCenter Skive.
Emil Toft Nielsen, der i dag underviser på Venø Efterskole i sejlads, og til dels Simon Toft Nielsen, har også sagt ja til at fungere som trænere i starten – hvilket vi er meget glade for.
Det er målet at vi vil opbygge en træningen der bliver meget målrettet og struktureret. Derfor har vi kun tilknyttet kompetente trænere, som kender fordelen ved vintertræning, og som selv har mærket fordelen ved den intensitet som vintertræning i sejlads altid medfører p.g.a. vejret – noget som vi mener, kan tages med videre, således at sejlerne overfører den gode træningsdisciplin, til deres træning, når vejret bliver varmere.
Prisen for deltagelse i vintertræningen vil være kr. 500,00 for hele sæsonen.
Mere detaljerede træningsprogrammer vil senere blive offentliggjort.
Niels Kjeldsen

MaritimCenter Skive
Strandvejen 28
7800 Skive

Dir. +45 96 166 011

Tel. +45 96 760 800

Mob. +45 40 605 504

nk@maritimcenterskive.dk

Read more

windsurf

DM i RS:X - Referat

I weekenden den 25.-26. oktober afholdte Århus Sejlklub DM for os RS:X sejlere. Stævnet blev holdt sammen med 49ernes DM og Jyske Mesterskaber i 29er.

Læs mere
snowboard

Bum Seasoning Opening

Bum Boardshop åbner dørerne for vintersalget med en gaveregn af dimensioner bla. et cruise for 2 til Norge med en tur i sneen. WHAAAAAAAT!!!!

Læs mere