Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Slalom Jibe trin for trin

windsurf

Slalom Jibe trin for trin

Jibes er for mange folk en favorit "hade" manøvre, men mestrer du først teknikken er det en ret fed fornemmelse, når du kommer planende igennem. En anden god ting er, at du sparer mange kræfter ved ikke at ryge i vandet hver gang du vender. Så her er lidt tips til din sommer træning..

Indled din jibe med så meget fart som muligt. Fald gerne lidt af for vinden for at få max. speed.

Flyt din bagerste hånd godt tilbage på bommen (20-30 cm) og hægt dig ud af trapezlinen.

Tag bagerste fod ud af fodstroppen og placer den på læ kant af brættet lidt foran de bagerste stropper.
Træk godt ind med bagerste hånd og læn dig ind og fremad i kurven. (Tip : Kig fremad på vandet mellem brætspidsen og masten. Det er den vej din vægt skal lægges.)

Hold trykket på kanten så brættet skærer rundt i jiben. Du styrer nu trækket i sejlet – jo mere du "åbner" (stræk bagerste arm) sejlet jo mere power, og trækker du mere ind med bagerste hånd får du mindre power i sejlet.

Gør klar til at flippe sejlet rundt. Husk stadig at holde tryk på kanten så brættet stadig drejer.
Stræk den bagerste arm og "åbn" sejlet op. Flyt den bageste fod frem (til mellem mastefoden og de forreste fodstropper ), så den nu er den nye forreste. Når du flytter foden frem drejer kroppen automatisk og din "gamle" forreste fod flyttes nu ud af stroppen (den glider nærmest ud, når du drejer kroppen)

Flip sejlet og grib bommen på den "nye" side. Nogle kan bedst lide at holde på masten når sejlet flippes, mens andre foretrækker at gå "boom-to boom". Jeg synes selv bedst om den sidste måde, da der så er et greb mindre der kan "gå galt".

Når sejlet flipper og du griber fat i bommen på den "nye" side, så læg vægten lidt bagud. Derved bliver du ikke rykket fremover (mest vigtigt i kraftig vind).

Hægt i trapez’en, gå i fodstropperne og giv den gas igen……..

Generelle tips.

Vær engageret og bestemt i dine bevægelser. Jo mere du kan få din vægt lagt ind i kurven og ned i mastefoden, jo bedre skærer brættet rundt i kurven og springer ikke ud af vandet.

Du skal "flippe" sejlet før du tror. En hyppig fejl er, at folk holder sejlet "clew first" for længe så farten går af brættet og skærer op i vinden til sidst.

Read more

business

Farvel Jantelov, Konichiwa Japan

Nyt dansk design- og livsstilsfirma satser på det japanske marked, når de kombinerer tilbagelænet attitude med elegant minimalisme.

Læs mere
windsurf

Lars Petersen blogger

Lars Petersen bloggere videre fra Klitmølller om hans surfture..

Læs mere