Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Slalom VM Almanarre

windsurf

Slalom VM Almanarre

Vi er 4 blege danskere (Rune, Brian T, Peter M og Nikolaj) som har valgt at holde fri fra det danske vejr og tage til Slalom VM i syd-frankrig. Efter 18 timers trucker-kørsel ankom vi søndag middag til høj sol, 25 grader og 10 m/s fra øst. Direkte på vandet med 7.8 og shorty, og så var det allerede køreturen værd.

De næste par dage op til VM havde vi kun vind til Formula, så der blev stresset af i skyggen i haven og god fransk mad om aftenen på terassen. Onsdag startede stævnet i let luft med 3 heat gennemført med de store sejl mellem 9 og 10 m2. Hos herrerne bliver der i de første 3 serier sejlet half-fleet mens, de 16 piger sejler full-fleet i alle sejladser.

Torsdag bød igen på let luft men sidst på dagen brød østen-vinden endelig igennem med fuld power til alt fra 6.7 til 9.0 i herre-feltet. Rune Larsen lavede sit hidtil bedste resultat ved at kvalificere sig til guld-finalen, som dog ikke nåede at blive gennemført før sejladserne sluttede kort før solnedgang torsdag aften.

Rider comments from Hubert Mokrzycki & Valerie Ghibaudo

::: Provisional Result Men after Day 3 (4 Eliminations)
::: Provisional Result Women after Day 3 (10 Eliminations)

newsarchive printerfriendly version

Da vejrudsigten var lovende for fredag formiddag blev der ikke meget tid til restitution – planlagt skippermøde fredag morgen kl. 7.30 og start 8.00. De sidste finaler i 3. serie blev sejlet og mesterskabet var i hus. Dererfter blev der lavet nye heat-tavler med 14-mands heat i indledende, efterfulgt af semifinaler og Guld- og Sølvfinaler. Der blev igen sejlet med mellem 6.7 og 9.0 i herre-feltet og banen blev lavet om fra 3 jibes downwind til 5 jibes downwind. Banerne ligger med benene 115 grader fra vinden, hvor vi i DK lige har øget fra 95 til 100 grader. De dybe ben giver god action ved mærkerne, hvor man ikke nødvendigvis behøver at være inderst for at komme ordentligt ud på næste ben.

På trods af 10 timer på vandet med fin vind blev der kun gennemført 2 serier pga. mange tyv-starter. Da Guld-finalen i sidste serie endelig blev startet (efter 3-4 omstarter) døde vinden ved 1 mærke – med undertegnede på en 4. plads 🙁 Så vi mangler stadig at sejle finalen i den 5. serie og dermed få 2. fratrækker… Pigerne er nået op på 3 fratrækkere med 9 gennemførte finaler.

I dag er vinden ved at vende og i aften er der lovet op til 10 m/s Mistral – altså pålandsvind og bølger! I morgen lover de igen Mistral og så følger lige 18 timers køretur inden vi desværre skal hjem til virkeligheden mandag morgen. Vi kommer til at savne at sejle i shorty og kunne siden på terassen og spise aftensmad i shorts kl. 21 om aftenen med udsigt over Middelhavet…

Se resultater og live-ticker på:

http://www.euro-cup.org

Read more

sheriders

RidersWebTV

Sådan bruger du RidersWebtv - Det er super nemt og ultra sjovt! Vi har lavet en lille guide til dig så du kan dele din hjemmevideo med os!

Læs mere
windsurf

Slalom VM Almanarre

Vi er 4 blege danskere (Rune, Brian T, Peter M og Nikolaj) som har valgt at holde fri fra det danske vejr og tage til Slalom VM i syd-frankrig. Efter 18 timers trucker-kørsel ankom vi søndag middag...

Læs mere