Slopestyle event i Vallåsen d 1. februar
Volcom, Nixon og Rome snowboards præsenterede Slopestyle konkurrencen i Vallåsens nyanlagte snowboardpark. Menuen stod på koldt vejr, jamsession med fed stemning og fede præmier. Den 40 årige DJ sørgede for, at boarderne holdt gejsten oppe under eventet. Han spillede alt fra det hårde snowboardmusik fra M.O.P til Kylie Minouge.
Kl. 10-13 var der kvalifikation til finalen. 25 var tilmeldt. En del boardere fra Københavns skiklub og lokale svenskere var mødt op. Der var plads til 10 i finalen.
Kl. 14-16: De 10 finalister dystede om de nice præmier fra sponsorerne. Der blev givet point i 0-100 skalaen. Dommerpanelet gav point for bl.a. udførelse og landinger af hop, variation og kørestil. Niveauet var højt, tricks som BS 540 med grabs og FS boardslide blev fyret af. Desuden var der x-tra point at score, hvis der blev hentet mokka til dommerne.
Kl. 17 var der præmieoverrækkelse i varmestuen.
Top 3 var:
1. Henrik Bergsten, Swe
2. Peder Jepsen Denmark,- Forum
3. Mark Dannemand Denmark,- Burton
Best trick: Mark Dannemand- Backside lipslide