SNB DM 2013 - BIG AIR
Afslutningen på DM-ugen endte med et brag. Vi startede egentlig dagen med, at være en smule trist til mode da sneen væltede ned over Hafjell, og det store spørgsmål var om vi overhovedet havde mulighed for at afvikle DM i Big Air. Ved 11-tiden afholdte DM-arrangørerne sammen med deltagerene et riders-meeting for at vende mulighederne omkring afholdelsen af konkurrencen, idet den store udfordring var den manglende fart.
Alt imens mødet foregik begyndte solen at vise sit glade ansigt, skyerne forsvandt en lille smule og stemningen steg i takt med at vejrforholdene ændrede sig. Kort tid efter blev der truffet en fælles beslutning om, at afvikle dagens konkurrence for at imødekomme de veloplagte kører. De to ”In-runs” til henholdsvis det røde og det sorte hop blev skrantet ren for al den ny faldende sne så træningen kunne begynde.
Efter de fleste af herrerne havde haft en del vanskeligheder med at få fart nok til hoppet (det sorte), blev starten rykket yderligere 50 meter længere op ad bakken så farten var tilstrækkelig. I pigerækken stillede Karen Gøtsche, Veronika Pork, Tina Holm og Jennie Jørgensen op, hvor der i juniorrækken igen var et stort antal grønlændere repræsenteret og i herrerækken var listen lang med prominente navne som bl.a. Simon Houlind, Mikkel Jørgensen, Sune Busch og Ramus Brøgger.
Efter de indledende runder med en hel masse super fede tricks var der fundet finaledeltagere. I finalen stod afgørelsen i pigerækken mellem Karen, Tina og Jennie, og der blev ikke hold tilbage fra nogens side af mht. at presse hinanden til det yderste – alle pigerne havde en høj kvalitet i deres tricks, men der blev fundet én vinder. I juniorrækken blev der gjort rent bord på podiet og i finalen skulle dysten stå mellem Mathias Mark, Niklas Pedersen og Jonas Strømsted. Også i dette heat viste de yngre drenge at den danske fremtid indenfor den danske snowboardscene lover godt! Der blev rykket grænser, smidt uøvet tricks og generelt gik juniorerne ret stort, men specielt Jonas viste at have et ekstra gear at rykke med! Hos herrerne var der dødt løb mellem de 8 finalister og podiepladserne stillede store krav, fordi kun de største og mest veludførte tricks ville sikre en podieplads. I finalen blev der lavet bs rodeo 7, bs 540, double backflip og stilet 720’er! Niveauet på den danske snowboardscene er steget og det er super sejt at følge med i.
Vi bukker og takker for denne gang – det har været en helt fantastisk uge i det norske!
Resultater fra DM i snowboard 2013 – Big Air:
JUNIOR:
1. Jonas Strømsted
2. Mathias Mark
3. Niklas Pedersen
DAMER:
1. Karen Gøtsche
2. Tina Holm
3. Jennie Jørgensen
HERRE:
1. Sune Busch Josephsen
2. Rasmus Brøgger
3. Simon Houlind