Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Sne - Hilsen fra Lea Ziebell i Fernie, Canada

sheriders

Sne - Hilsen fra Lea Ziebell i Fernie, Canada

Hej SheRiders!

Er i Fernie, Canada og her er helt kanon. Altså, området er helt perfekt: Der er masser af offpiste, og når det har sneet et par dage, så er det VIRKELIG fedt at vælte rundt mellem træerne og fyre den af! Det Fish-board, jeg købte inde i H4 inden jeg tog afsted, er helt perfekt til det. Jeg kan ikke forestille mig et board, der ville være federe i pow.

Her er også to parker, en lille park med rails og bokse, og en større park med omkring 10 forskellige kickers. Jeg er ikke glad for rails, men er faktisk blevet helt skarp til at tage hop. Og selvom det er et lille resort, så er der temmeligt mange dygtige freestylere, især i weekenderne, så man kan lure nogle tricks af. Og det er super fedt at der ikke er så mange i hverdagene, så kan man hoppe lige når man vil, og ikke bare når der er plads:0)

I det hele taget er der ikke mange mennesker i hverdagene. Vi står fx aldrig i liftkø! Og når der er mange i weekenden, står man aller aller højst 10 minutter i kø. Det er jo helt perfekt. Skoleferierne kommer selvfølgelig også først i marts, så må vi se hvor mange mennesker der kommer dér.

Med hensyn til afterskiing og bylivet er der ikke diskoteker som i alperne, men der er masser af barer, og total fed stemning. Det er også langt billigere at gå i byen herovre, en stor fadøl koster omkring 20 kr, og en drink omkring 30. Hvis man skal være bums for bylivet, skal man vælge alperne, men hvis man vil chille, og stå virkelig meget på ski/board, så skal man tage herover! Helt klart!

Og så er canadierne jo super flinke! Der er en helt anden mentalitet her end man oplever i alperne. Her hilser folk, liftpasserne hygger sig og siger godmorgen, og man lærer lynhurtigt mange af de lokale at kende.

Sneforholdene er vist også lidt bedre her end i alperne i øjeblikket. Jeg har ikke tjekket hvordan det står til derovre, men vi har fem meter, og lige nu sner det. Og boligforholdende er vist en DEL bedre! Vi bor i en kæmpe hytte, 250 kvadratmeter, 12 personer. Udover mig er det ni danske drenge og et norsk kærestepar. Det er helt perfekt. Det er også billigt at leve herovre, vi smider 100 dollars i madkassen hver fjortende dag, det er lige knap 500 kr. Og det lever vi altså rigtig godt for. Jeg kan simpelthen ikke finde noget jeg er utilfreds med!

Vores liftkort er et såkaldt Super Pass, dvs det gælder til fire områder i de canadiske rockies. Og når vi ovenikøbet har bil, giver det jo de ideelle muligheder for at tage på ture og se noget nyt ind i mellem. Vi har “kun” været i Fernie indtil videre, men har planlagt tur til Lake Louise om en fjorten dages tid. Deres park skulle være HELT super!

Der er også fede muligheder for at komme backcountry med enten helikopter (temmeligt dyrt) eller caterpillar ( = catskiing). To af vores skiere har allerede været afsted på to dages catskiing, og de var helt vilde. Det går ud på at man kører op med cat’en til et helt uberørt område med ny sne, og så er det ellers bare fuld gas. De nåede vist omkring 10 ture begge dage, og sagde at det bare var helt vildt. Super fedt. Vi regner med at tage en fælles tur på catskiing, enten her, men ellers højst sandsynligt i White Fish i USA, da det er lidt billigere, og vist nok et helt vildt fedt skiområde!

Hmm, skal vi prøve at nøjes med det for denne gang?! ;0)

Massere af hilsner fra en total tilfreds bums i Fernie, BC :0)

sheRiders ønsker Lea en fortsat dejlig tur! Hvis du vil læse mere om hvad Lea går pg laver i Fernie kan du tjekke hendes hjemmeside: www.travellog.eu/lea

Read more

business

Riders.dk på MSN Live Alerts

Nu er det blevet muligt at få alle Riders.dk nyheder på MSN Live Alerts, det hjælper dig med altid at være opdateret med det nyeste nyheder!

Læs mere
ski

Med RAD Productions i Canada

Line Cramon, Anders Bjørndal, Jeppe og Tobias Hansen befinder sig lige nu i canadiske Kicking Horse. De arbejder hårdt for at finde de bedste linier, drops og powdershots til den kommende danske sk...

Læs mere