Snowboard - O'Neill Evolution i Schweiz starter 2. januar
O’Neill Evolution er en af konkurrencerne i Ticket To Ride (TTR) World Snowboard Tour. På grund af manglende sne på Jacobshorn i Schweiz, hvor konkurrencen afholdes, er Slope Style konkurrencen desværre blevet aflyst, men Halfpipe og Quaterpipe gennemføres ufortrødent.
For os, der ikke er i Davos i næste uge, broadcastes finaler og semifinaler live på nettet d.5. og 6. januar på: http://www.oneilleurope.com/evolution/webcast
De indledende kørsler starter d.2. januar. Resultater og billeder vises på eventens hjemmeside: http://www.oneilleurope.com/evolution/
De 10 bedste snowboardere fra sidste års TTR tour inviteres automatisk til at deltage i årets O’neill Evolution konkurrence. Derudover deltager de to boardere, der er bedst placeret i årets TTR tour (hos kvinderne Cheryl Maas (NL) og Jamie Mason (US)), sammen med tre piger på wildcards. En af pigerne på wildcard er i år Norske Kjersti Buaas.
Kjersti Buaas giver den gas.
Kjersti Buaas er an Norges største snowboard-talenter. Hun har blandt andet deltaget i Vinter OL to gange, og fik bronze i år, kort tid efter, at hun var kommet sig over et brækket ben. Kjersti er igen skadesfri, og hun er kendt for at være et konkurrencemenneske – og hoppe højere end de andre. Det bliver spændende at se, hvor langt hun kan komme i O’Neill Evolution – mod andre af verdens bedste kvindelige snowboardere.
Vi ønsker Kjersti og de andre piger held og lykke – og glæder os til at følge konkurrencen i næste uge.
/
SheRiders