Snowboard-piger under den akademiske lup

Riders.dk er netop blevet kontaktet af en nyslået kandidat, der har afleveret et speciale i idræt ved Københanvns Universitet, som handler om snowboarding og piger. Kandidatens navn er Julie Darling, og vi bad hende skrive en lille artikel om forløbet. Den kommer her:

Grumme historier har i tidens løb givet indikationer om, at det at skrive et speciale ikke er særligt sjovt. Derfor tog jeg en beslutning om i det mindste at skrive om et emne, jeg faktisk syntes var interessant, og som måske ikke kun var en sur pligt. Som studerende på Idræt havde jeg et utal af sjove emner at vælge imellem. Jeg kom dog hurtigt frem til, at det, jeg gerne ville undersøge, var omkring kvinder og snowboarding analyseret ud fra (idræts)sociologisk teori. Efter samråd med min specialevejleder endte det med, at jeg skulle interviewe en håndfuld kvindelige snowboardere for at finde ud af, hvordan deres rolle som snowboarder har en indflydelse på deres identitet og altså, hvem de er som personer. Specialet kom derfor til at have følgende titel: ”Rolle- og identitetsdannelse hos kvindelige snowboardere”.

I februar 2009 deltog jeg i 2 uger på ”Girlie Camp” i Laax, Schweiz, og der fandt jeg 5 af mine i alt 8 informanter (interviewpersoner), som jeg interviewede. De resterende informanter boede i Danmark, og en af dem var en fyr. Udgangspunktet var at spørge informanterne om, hvorfor de dyrkede snowboarding, om de følte, at de var en del af livsstilen, om de gik op i snowboardtøj/moden og hvordan de havde de med at dyrke en mandsdomineret sportsgren. Derudover spurgte jeg også ind til, hvordan de interagerer med andre piger og med fyre. Jeg valgte at interviewe 7 piger/kvinder i alderen 15-38 år. Det gjorde jeg ud fra den betragtning, at jeg ikke ville lade resultaterne lægge an på en bestemt aldersgruppe, og derfor så jeg det som en fordel at have et bredt aldersspænd. De var således også på vidt forskellige niveauer rent snowboardmæssigt.

Disse interviews skulle jeg selvfølgelig analysere på og diskutere resultaterne ud fra de sociologiske teoretikere og teorier, som jeg havde valgt at bruge. Skulle der sidde en enkelt derude og tænke ”jeg kunne virkelig godt tænke mig at vide, hvilke teoretikere du har brugt”, så kommer de her:

Pierre Bourdieu, Erving Goffman og R.W. Connell – de kan ”Googles”.

Hvad fik jeg så ud af disse interviews?

Jeg havde nogle grundideer inden jeg gik i gang med projektet, som blandt andet var, at kvindelige snowboardere er helt bevidste omkring, hvordan de går klædt og dermed er bevidste om, hvilket billede de udadtil giver andre mennesker. Derudover havde jeg også en hypotese, der sagde, at de igennem deres sport ønsker at skille sig ud i forhold til andre kvinder. Det kunne være i forhold til, at de dyrker en sportsgren, der er ikke hører ind under kategorien ”traditionel pigesportsgren”, som det er tilfældet med f.eks. gymnastik, dans osv.

Det jeg blandt andet blev bekræftet i vat, at disse snowboardere i høj grad ønskede at tage afstand fra det traditionelle stereotype billede af en kvinde. De ønskede ikke at få trukket et bestemt billede nedover sig, og det var en af grundene til, at de har valgt at gå i lidt anderledes tøj end mange andre kvinder. En af snowboarderne knyttede følgende kommentar til, hvordan hun har indtrykket af, hvordan andre folk nogle gange opfatter hende som snowboarder:

“That’s what I’m thinking like that’s what the image I get, like I’m a ski bunny.

<…> It’s like they just think we’re there on the mountain to try and be cute and find boyfriends or something. Like we’re not there to improve our skills or just to have a fun relaxing time riding”. (Snowboarder fra USA)

Tøjet er helt klart en vigtig del af det at være snowboarder, og mine informanter bruger til dels snowboardmoden til at distancere sig fra det helt klassiske kvindebillede. Især tøjmærker som Nikita, Volcom, Zimtstern, Nixon osv. var at finde i garderobeskabet hjemme hos dem, jeg interviewede. Tøj og udseende er ofte det første, man lægger mærke til, når man møder mennesker på gaden, og man kan hurtigt danne sig et billede af f.eks. personens tilhørsforhold (musik, sport, religion). Det kan også fortælle os noget om social status, og dermed hvilket billede og rolle vi prøver at give udadtil.

At snowboarderne ønskede at trække sig væk fra det stereotype billede af kvindekønnet igennem deres sport gav også en indikation på, at de dermed gerne vil skabe deres egen frie fortolkning af det at være pige eller kvinde. De har ikke lyst til at blive puttet i en boks, der er foret med blomster, sommerfugle og lyserøde farver. De er aktive snowboardere og ikke på snowboard for, som en af dem ironisk siger,

<…>” it’s so cute and I’m in a cute pink Roxy gear and I want to pick up this really hot guy so I will get on a board”. (Snowboarder fra USA)

De har en lyst til hele tiden at søge udfordringer og blive bedre på snowboard. Men samtidig med at de forsøger at komme væk fra det stereotype billede, så er de stadig med til at bekræfte, at der er forskel på drenge og piger. Det sker bla. i deres udtalelser om, at man som kvindelige snowboarder har nemmere ved at sammenligne sig med andre kvindelige udøvere heriblandt professionelle, som besidder den samme fysik. For det er i høj grad fysikken, som de tillægger den afgørende forskel på mænd og kvinder indenfor snowboarding, og de siger også, at det er mændene, som sætter standarderne.

Derudover følte en del af dem et pres, når de skulle afprøve et trick foran en flok fyre, og de syntes at det kunne føles pinligt, hvis de kiksede det trick. Det bliver dog dobbeltsidet, da mange af dem bliver presset (positivt) mere, når de snowboarder med fyre, men altså på den anden side også kan føle sig presset på en meget negativ måde. En af dem siger vedrørende det positive element: “So it’s really hard now for me because I’m good and there are not many girls I can ride with who are better so I really like to ride with boys.” (Snowboarder fra Tyskland)

De synes, at det er muligt at slappe mere af, når de snowboarder sammen med andre piger/kvinder, men her kan det nogle gange være svært for dem at finde andre piger/kvinder, som vil de samme ting på snowboard. Mine informanter gider ikke køre med kvindelige snowboardere, som ikke vil ud i al slags vejr, og som måske helst vil sidde og nyde udsigten bestående af en flot italiener i heldragt som kulisse samtidig med, at der bliver hældt kaffe ned.

”Hvis man så som pige bare har lyst til at hagle afsted <…> så kan det godt være lidt svært at finde nogle, som er på samme niveau som en selv. Fordi der er måske ikke så mange af den slags piger”. (Snowboarder fra Danmark)

Samlet kunne jeg konkludere, at det at være snowboarder for mine informanter er en del af deres identitet. Man kan sige, at de som kvinder på den ene side er blevet præget til at vælge en lidt atypisk sportsgren, da den er meget mandsdomineret. Sportsgrenen og hele livsstilen har naturligvis også været med til at præge dem. Tøjet og imaget bliver ikke lagt væk, når de kommer hjem fra Alperne, eller hvor de nu har været, og hele livsstilen følger dem rundt, hvor de er. Rollen som snowboarder er altså ikke noget de slipper, selvom de ikke har sne under fødderne, da rollen ikke kun er en rolle, som de besidder, når de er på skisportsstedet. Der er mange elementer, der gør, at rollen derfor bliver en del af, hvem de er, og derfor er en del af deres identitet.

Samtidig dyrker de en masse forskellig sport udover snowboarding, hvor de også søger udfordringer og holder sig i form, så de er klar til vintersæsonen. Det er blandt andet surfing, skateboarding, mountainbike, styrketræning og en masse andet. Snowboarding er en vigtig sportsgren for mine informanter uanset hvilket niveau, de er på.

Alt i alt var det et spændende projekt at give sig i kast med, da der stort ikke findes litteratur på lige præcis det her område. Derfor var det en stor udfordring ikke at have noget direkte forskning at læne sig opad. Det man skal huske er, at mit speciale kun analyserer på de 7 kvindelige informanter, og jeg går selvfølgelig ikke ind og siger, at generelt er billedet sådan og sådan. Dertil er mit analysegrundlag alt for lille. Det kunne selvfølgelig være interessant at undersøge mere om området. Der var en del situationer, hvor informanterne modsagde sig selv, og det kunne være spændende at analysere endnu dybere. Om det sker, må tiden vise. Lige nu har jeg det ganske godt med at være en færdig kandidat på Idræt, der ikke skal tænke på eksamen, læsning og huske at komme til timerne.