Snowboardere er meget udsatte

Ifølge statistikkerne forekommer skader fra snowboardkørsel oftere end andre alpine skiskader. Dette gælder særligt for nybegyndere, det vil sige de første syv dage, man løber på snowboard.

Typerne af skader der er fremkommet ved snowboard er anderledes end de skader, som forekommer for almindelige skiløbere. Skader på hænder, håndled, underarm, albue, overarm og skulder er de hyppigste skader for snowboardudøvere. Derefter følger hovedskader og skader på hofte, lår, knæ, ankel og fod . En snowboardkører har desuden næsten dobbelt så stor risiko for at pådrage sig et brud som en almindelig skiløber – det er da lidt vildt – men det må vel hænge sammen med at vi giver den gazz. hehe. Og så til det alvorlige.

Hænder, arme og skuldre

Håndledsbrud: Skader på arme og hænder skyldes enten et fald, hvor man tager fra med hånden, eller et direkte slag mod hånden eller skulderen. Man har beregnet, at disse fald forårsager cirka 95.000 håndledsbrud i hele verden per sæson! Håndledsbruddene kan undgås, hvis man forsøger at falde med hånden knyttet, eller endnu bedre, hvis man bruger en håndledsbeskytter En håndledsbeskytter koster et par hundrede kroner. Håndledsbruddene behandles normalt med gips i et par uger, men nogle gange må de opereres.

Skulderskader: Skulderen er særlig udsat, da den kan slås af led ved et fald. Sædvanligvis bliver ledhovedet på overarmen slået fremover og bliver liggende foran ledskålen. Dette er meget smertefuldt, og som oftest må man have en eller anden form for bedøvelse for at få sat skulderen på plads igen. Dette skal gøres af en lægevagt eller på et sygehus.

De fleste har gavn af et optræningsprogram efter en skade på skulderen. Men hos nogle, fortrinsvis yngre og meget aktive skiløbere, kan det være nødvendigt med en operation inden for et par dage. Der er desværre ingen garanti for, at skulderen ikke går af led igen, efter at optræningsprogrammet er gennemført. I disse tilfælde kan man udføre en operation for at stabilisere skulderen. Resultatet af disse operationer er normalt gode, men det tager jo sin tid at komme sig efter en operation.

Falder man direkte på skulderen, kan leddet mellem kravebenet og skulderbladet skades, fordi ledbåndene går i stykker. Ved alvorlige skader af denne art, kan det være nødvendigt at operere. Et fald, hvor man rammer skulderleddet, kan give et brud på overarmsknoglen eller kravebenet. Som oftest behandles disse brud med en bandage eller en slynge. Bruddene vokser typisk sammen på tre-seks uger. En måde at undgå skulderskader på, er at falde med armene ned langs siden. Men det er nok lettere sagt end gjort – men tænk over det!

Albueskader forekommer hyppigere hos snowboardkørere end hos almindelige skiløbere. Her kan albuebeskyttere hjælpe.

Ben og fødder

Ankelskader: Risikoen for at pådrage sig en ankelskade er afhængig af, hvilken slags støvle man anvender. Støvler er normalt af den stive eller bløde type. De stive støvler bruges af de mere erfarne udøvere. Disse støvler beskytter ankelleddet i større grad end de bløde støvler, som anbefales til nybegyndere, idet bløde støvler gør brættet lettere at manøvrere på. Der findes også de såkaldte hybrid-støvler, som kombinerer en stiv indre sko med en blød ydre skal, eller støvler, som er stive forneden og bløde øverst.

Der findes flere slags bindinger, som i modsætning til alpinski ikke udløses ved et fald. Ankelskaderne forekommer særligt ved en landing efter et hop, hvor foden bliver komprimeret og vredet i ankelleddet. Dette kan føre til ledbåndsskader, særligt på ydersiden af ankelleddet. Det kan også medføre en mere alvorlig tilstand, som kaldes snowboardkørerankel (snowboarders ankle). Det er et brud på rullebenet, som sidder foran på foden lige under skinnebenet. Et sådant brud kan tit være svært at se på røntgenbilleder. Ofte må der tages specielle billeder for at se bruddet, og det kan blive nødvendigt at operere.

Hvis en snowboardkører fortsat har smerter, og ikke kan belaste foden en uge efter en ankelskade, skal man være særligt på vagt. Ubehandlet kan denne skade nemlig føre til betydelige følgevirkninger.

Lår- og lægskader: Et direkte slag mod låret eller læggen opstår enten efter et sammenstød med en fast genstand eller en anden skiløber(!). Skaden kan variere fra et uskyldigt slag med lidt hævelse til et mere alvorligt brud. Brud på lårbenet skal oftest behandles med operation, hvor man opererer et langt søm ind i lårbenet. Brud på skinnebenet og lægbenet kan nogle gange behandles med gips, hvis bruddet er pænt, andre gange må det behandles med operation. De fleste af disse skader rammer det forreste ben, som oftest er det venstre.

Knæskader: Knæskader ses mere sjældent hos snowboardkørere end hos almindelige skiløbere. Knæet er mindre udsat for vridning, når begge benene står fast. Knæskaderne hos snowboardkørere opstår for det meste i skiliften, hvor man kun står med en fod på brættet. En unormal bevægelse af brættet kan give en vridning i knæet. Dette kan forårsage ledbåndsskader i knæet, ofte skader på det indre sideledbånd eller det forreste korsbånd samt skader på brusk og menisk. Hvis man er nybegynder, er det bedre at bede om at få nedsat fart på skiliften (selv om dette kan opleves som pinligt), end at falde og blive liggende foran køen.

Hovedet

Snowboardkørere kan også risikere skader på hovedet. Nybegyndere på snowboard falder tit bagover og slår baghovedet. Et slag mod hovedet eller en hjernerystelse er for det meste ufarligt. Eftersom farten er højere på et snowboard end på almindeligeski, øges også risikoen for alvorlige hovedskader. Der er ingen tvivl om, at en hjelm beskytter, men dette anses af mange for at være meget lidt trendy. Det er dog også meget lidt trendy af få en alvorlig hovedskade.

Ryg og nakkeskader

Disse skader er heldigvis sjældne. De opstår på tre måder:

Ved fald efter et mislykket hop, hvor man lander forkert på nakken eller ryggen. Hvis man derpå har nedsat følesans i arme eller ben, er det en alvorlig tilstand. Man skal derfor kun bevæge sig, hvis det er nødvendigt og få hentet hjælp hurtigst muligt

Efter et hurtigt stop, hvor man lander lige på enden. Stødet overføres op gennem ryggen, og dette kan give brud på halebenet eller ryghvirvler.

Andre mindre alvorlige snowboardskader skyldes sædvanligvis slag, oftest mod brystet, hoften eller bagdelen. Der findes dog beskyttelsesindlæg, der forebygger denne slags skader.

Kilde og inspiration: netdoktor.dk